BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til de skønne børn i en af vores børnehavegrupper søger vi en pædagog pr. 1. marts 2024
Stillingen er fast og du ansættes på et timetal ca. 37 timer ugentligt. Man ansættes i huset og stillingen ligger pt. i børnehaveafdelingen.
Du er engageret, fleksibel, positiv, hjertevarm og faglig kompetent pædagog indenfor 0-6 års området. Måske har du allerede erfaring med arbejdet i en børnehave eller du er nyuddannet – vi tager gerne imod ansøgninger fra begge.
Du kan i samarbejde med kollegaerne tilrettelægge en målrettet og udviklende hverdag i fast struktur og tryghed samt skabe nære relationer til børnene.
Du arbejder fagligt og målrettet med fokus på børns udvikling og dokumentation af arbejdsgang og evaluering – du arbejder efter principperne i De Utrolige År i praksis.
Du brænder for at gøre en forskel og ønsker at give børnene de allerbedste rammer for læring, trivsel og udvikling.
I Grøftekanten vil du få et spændende job med variation, et positivt, humørfyldt og dynamisk arbejdsmiljø og tæt samarbejde med gode kolleger dels på stuen og også på tværs af huset
Kvaliteten i løsningen af kerneopgaven i Grøftekanten hænger i høj grad sammen med voksenrollen. Derfor bedes du i din ansøgning give et bud på, hvordan du kan bidrage hertil.
Grøftekanten er en daginstitution med 120 børn i alderen 0-6 år.
Vi er en aktiv institution, som i hverdagen lægger vægt på bl.a. leg, et varieret og kvalitativt udeliv, kreative udfoldelser og oplevelser, sang og bevægelse.
Du vil blive en del af teamet i Grøftekanten. Vi er et hus med høj faglighed og har en professionel og engageret tilgang til praksis. Vores indfaldsvinkel til børns udvikling er målrettet og kontinuerlig så alles potentiale foldes ud. Vi arbejder i teams, også på tværs af huset. Vi udnytter hinandens ressourcer og reflekterer over vores samlede praksis.
Grøftekanten er beliggende i Tvis, ca. 7 km fra Holstebro. Der er busforbindelser og gode cykelstier hertil.
Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til leder Lone Hubert på telefon 24 83 04 15 eller Souschef Trine Frandsen på telefon 96 11 58 60.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Samtaler finder sted den 23. januar indenfor tidsrummet kl. 12.30 – 16.00.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din elektroniske ansøgning senest den 19. januar kl. 9.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Daginstitutionen Grøftekanten, Kirkevænget, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968467