BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lys i øjnene og kan du lege så hatten passer? Har du fokus på det der virker, og vil du være med til at skabe de mest fantastiske minder for livet for børn, forældre og kolleger i BUM? Så læs endelig med her:
Da vi for 12 år siden byggede Kometen, var nytænkning og indretning i højsæde med fokus på sanseudvikling. Institutionen fremstår som et bombardement af sanseoplevelser i form af farver og symboler, forundringsrum i gulve og vægge og en stor sal til fysisk udfoldelse og med et loft som åbner sig op til himlen.
De fire grupperum åbner sig alle op ud mod en fantastisk legeplads, hvor der ligeledes er tænkt på sanserne, og mulighederne for udvikling på mange planer.
Vi søger en pædagog som
- Evner at skabe nære relationer og tryg tilknytning.
- Kan arbejde med sang, drama og teater i vuggestuen
- Sammen med den øvrige personalegruppe, arbejder målrettet og bredt med den styrkede læreplan, det pædagogiske grundlag og har fokus på at skabe gode læringsmiljøer gennem hele dagen.
- Mener det er en kvalitet at arbejde med børnene, opdelt i mindre grupper, omkring pædagogiske aktiviteter
- Arbejder for at BUM´s værdier bliver inddraget i dagligdagen
- Vægter forældresamarbejde højt
- Vil være med til at give børnene oplevelser for livet
- I praksis udviser åbenhed, anerkendelse og ressourcesyn i relationer til børn, forældre og kollegaer
Du kan glæde dig til
- Hver eneste dag at møde en skøn børnegruppe der er klar til en god dag sammen med DIG, dine kollegaer og alle deres venner.
- Blive en del af 80 skønne kollegaers faglige og humørfyldte fællesskab
- At blive en del at et fagligt og kollegialt setup, hvor du skal sætte netop dine individuelle styrker i spil. Vi lægger vægt på forskellighed, og vi ser altid efter muligheder frem for begrænsninger.
- At få hands-on i arbejdet med: BUM´s værdier, Den Pædagogiske Læreplan, diverse udviklingsplaner og inklusionsindsatser samt arbejdet med Positiv psykologi og VIA-Styrker.
Stillingen vil være på 30 til 37 timer og ønskes besat snarest og senest pr. 1. februar 2023.
Der er 68 børn og 22 medarbejdere i Kometen, som ledelsesmæssigt hører under Børne Universet Mejdal - BUM – som er beliggende Prins Buris Vej 37 i Mejdal, i et naturskønt område tæt ved vandkraftsøen, fårefolden og skoven.
Aflønning iflg. gældende overenskomst og Ny Løn.
Yderligere oplysninger om stillingen
kan fås ved henvendelse til områdeleder Simon Tang på telefon 96 11 66 41 / mail: simon.tang@holstebro.dk eller til daglig pædagogisk leder Leila Christiansen på telefon 96 11 66 30 / mail: leila.christiansen@holstebro.dk
Frist
For at komme i betragtning, skal stillingen søges online på Holstebro Kommunes hjemmeside senest den 10. december 2023 kl. 24.00.
Vedhæft kopi af eksamensbevis, samt oplysning om tidligere beskæftigelse m.v.
Samtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børne Universet Mejdal, Slåenvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950819