Pædagoger til Boulevardens Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for det pædagogiske arbejde med aldersgruppen nul til seks år, og har du interesse for at arbejde i en institution med fokus på kerneopgaven og høj faglighed? Så kan vi tilbyde to spændende pædagogstillinger i Boulevardens Børnehus, med fastansættelse og tiltrædelse snarest muligt. Stillingerne vil være på 34 -37 timer alt efter aftale.

Boulevardens Børnehus er en nybygget institution, der åbnede 2. maj 2022. Her er der plads til 64 vuggestuebørn og 75 børnehavebørn, og vi har en personalegruppe bestående af 32-35 medarbejdere.

Missionen i vores institution er ”Her bevæger vi børn”, og institutionen danner rammen for en hverdag, hvor der er fokus på at skabe mange forskellige typer af bevægelsesglæde for børnene og flere måder at bevæge børn på.

Børnegruppernes sammensætning er forskellig, og vi rummer flere kulturer under samme tag og en mangfoldighed i børnegrupperne, som er med til at berige vores hverdag og den kulturelle forståelse. Børnene er inddelt i grupper/stuer, og der lægges vægt på at arbejde med børnene i mindre grupper i løbet af dagen.

Vi søger derfor uddannede pædagoger, der

  • brænder for at arbejde med børn i alderen nul til seks år
  • har fokus på at arbejde i børnehøjde og inddrage børnenes perspektiver
  • er gode til at skabe relationer, tryghed og omsorg for børnene
  • aktivt går med i at skabe fælles faglig pædagogisk praksis i institutionen
  • har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang til barnet
  • har en positiv indstilling til samarbejde og løsning af kerneopgaven
  • er gode til at sætte rammen og tage ledelse på børnegruppen
  • har overblik og skaber god struktur og stabilitet.

Vi kan tilbyde
  • en ny institution med fantastiske rammer
  • en daginstitution hvor vi har fokus på kvalitet og kerneopgave
  • en engageret og fagligt dygtig medarbejdergruppe
  • stor grad af medindflydelse og medansvar
  • mulighed for kompetenceudvikling
  • fokus på psykologisk tryghed, hvor vi fælles tager ansvar og hjælper hinanden
  • fokus på arbejdsglæde og socialt fællesskab.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Forud for ansættelse skal der foreligge børneattest/straffeattest.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Laila Juul Nielsen på telefon 20 27 68 24 eller viceleder Anja Tofte på telefon 22 12 66 93.

Ansøgningsfrist
5. oktober 2023.
Samtaler forventes afholdt i uge 41.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børn og Unge, Kirkestræde, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5911601

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook