Pædagogmedhjælper til specialundervisning/SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

– ved Specialkompetence Holstebro afd. Ellebæk

Syntes du at specialpædagogisk udvikling lyder spændende, og ønsker du samtidig at blive en del af en velfungerende skole og SFO, hvor den specialpædagogiske viden er i højsædet?
Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi lægger vægt på, at du har indlevelsesevne, evne til at omsætte og formidle ideer i hverdagen, og at du kan følge dagens struktur og tilgodese elevernes behov. Det er vigtigt, at du brænder for det pædagogiske arbejde såvel ude som inde. Flair for IT er nødvendigt. Du skal være klar til at blive en vigtig, professionel og stabil relation for eleverne.
Pædagogisk erfaring er en fordel, men andre relevante erfaringer kan ligeledes veje tungt.

Elevgruppen
Specialkompetence Holstebro er en specialskole, der rummer afdelingerne Storå, Vingehøj, Nørreland og Ellebæk. Vi underviser børn, der er visiteret til et skærmet undervisningstilbud, og børn der ikke profiterer af en tilknytning til almenområdet. Det kan være børn med generelle indlæringsvanskeligheder, autisme eller kognitive funktionsnedsættelser i sammenhæng med forskellige syndromer.

Tværfagligt samarbejde
Vi forventer fleksibilitet, stabilitet og godt humør – og at du er indstillet på at arbejde tværfagligt, idet skolen rummer flere faggrupper.
Arbejdet med eleverne er organiseret i selvstyrende teams. Det er derfor en forudsætning, at du er en aktiv medspiller i teamsamarbejdet.
Pædagogmedhjælperens rolle bliver at støtte op om undervisningen, aktiviteter, yde personlig hjælp, klargøring/oprydning, tilsyn mm. i tæt samarbejde med det øvrige personale.

Om Specialkompetence Holstebro
Skolen er organiseret med Indskoling, Mellemtrin og Udskoling. Derudover har skolen SFO’er tilknyttet afdelingerne. Vi er en skole/SFO, hvor læring – fællesskab – trivsel er udgangspunktet i vores arbejde med livsduelighed.
I øjeblikket underviser vi i alt ca. 265 elever, og der er 155 ansatte.
Du kan også læse om os på Specialkompetence Holstebros hjemmeside

Yderligere oplysninger
Vi søger en pædagogmedhjælper på 34 timer/ugen til afd. Ellebæk.
Der er tale om en fast stilling.
Tiltrædelse 1. marts 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
23. februar 2024 kl. 8.00
Der vil være ansættelsessamtaler i uge 9, 2024.

Eventuelle spørgsmål
vedr. stillingen kan ske ved henvendelse til teamleder Rasmus O. Andersen på telefon 96 11 53 80 / 60 95 16 31.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Specialkompetence Holstebro, Odinsvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987876

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook