Planlæg en sjov og budgetvenlig familiefest

Profilbillede
dato

Der findes ikke noget bedre end at samle familien til en hyggelig dag og fejre fødselsdag eller andre begivenheder. Men at holde en fest løber hurtigt op i udgifter, og det kan være svært at forudse på forhånd, hvor meget det kommer til at koste. Det er derfor en god idé at sætte sig ned og skrive alle de ting ned, der skal købes. Selv de mindste ting skal nævnes.

Det gør det nemmere at lægge så realistisk et budget som muligt. Hvis festen ender med at blive dyrere, end I havde forventet, så tag et rentefrit lån og undgå at blive bekymrede for økonomien resten af måneden. Men derudover kommer man langt med et skvæt kreativitet og planlægning i forhold til at skabe en sjov, festlig og ikke mindst budgetvenlig familiefest. Lad os se nærmere på det herunder.

Gør det så nemt som muligt

De oplagte steder at holde en familiefest er derhjemme, i en have eller i en park, da disse steder er gratis. Hvis I ikke har plads derhjemme til at holde fest, kan festbudgettet hurtigt løbe op. Det er ikke billigt at leje festlokaler, men hvis I ikke kan komme uden om det, kan I prøve at finde et billigt sted. Det kunne være et foreningslokale eller et rum i den lokale hal eller lignende.

I bør sammensætte menuen efter antallet af mennesker, der kommer. Jo færre mennesker, jo mere detaljeorienterede kan maden være. Det er klart nemmere at lave nem mad som gryderetter, grillmad eller buffet, hvis I er mange mennesker. Især hvis I ikke føler jer så trygge ved at lave mad til mange mennesker.

Hold pynt og dekorationer enkelt

Hvis I gerne vil holde festbudgettet så langt nede som muligt, kan I overveje at skære ned på pynt og dekorationer. Det kommer hurtigt til at se festligt ud, hvis I har balloner, servietter, lys, flag og evt. en guirlande. Man kan også supplere med ting fra naturen såsom grene, kogler, blomster fra haven i små vaser eller lignende naturelementer.

Derudover kan I også overveje at købe engangsservice med print eller design, der ser mere stilfuldt ud end simple paptallerkener. Udover at pynte kan det være en fordel at bruge engangsprodukter, uanset om I har en opvaskemaskine eller ej, da service og bordopdækning kan give en kæmpe opvask efter en fest.

Lav underholdning og god stemning

Når I holder fest, har I mulighed for selv at sætte den stemning, som I gerne vil have. I kan fx sætte god stemningsmusik på som baggrundsmusik på en højtaler. Hvis I gerne vil gøre det ekstra sjovt, kan I gøre det muligt at synge karaoke eller lave en form for ”open mic”-optræden. I kan også lave et fotohjørne med sjove rekvisitter.

At lave underholdning er en sjov og billig måde at peppe sin fest op og gøre stemningen ekstra sjov. Det kan være et orienteringsløb, en quiz eller en skattejagt, som I selv laver. I kan også stille nogle brætspil og kortspil frem og lave jeres egen brætspilscafé, hvor folk kan spille spil på kryds og tværs. Underholdning kan dog også være en fælles fodboldkamp eller at spille rundbold på den nærmeste store plæne. Hvis der er flere mindre børn, kan I også købe ind til at lave sæbebobler, ansigtsmaling eller til at de kan male eller tegne.

Det behøver ikke koste spidsen af en jetjager at holde en hyggelig familiefest. Med få og simple greb kommer man langt, og det handler i høj grad også om at sætte en realistisk barre til jeres økonomiske formåen og jeres tid til forberedelse inden festen. Man må godt springe over, hvor gærdet er lavest.


Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.

Seneste på facebook