Projektkonsulent til salg af landbrugsbyggeri: Brug din viden til at rådgive og sælge i totalentreprise

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gråkjær Landbrug A/S søger en salgsminded og resultatorienteret projektkonsulent, som med et solidt kendskab til landbrug og dyrehold kan rådgive om og sælge landbrugsbyggeri til griseproduktion i totalentreprise.

VIRKSOMHEDEN

Gråkjærkoncernen bygger på stærke og vestjyske værdier og har mere end 50 års erfaring med landbrugsbyggeri. Vi har opbygget et gennemprøvet koncept, der kombinerer avanceret teknologi, viden om dyrevelfærd, økonomisk forståelse og solid projektledelse. Troværdighed, ordholdenhed, udvikling og orden i tingene er fundamentale pejlemærker i vores daglige arbejde.

Siden virksomhedens opstart er det blevet til mere end 4.000 byggeprojekter i ind- og udland, og i dag opføres nøglefærdige totalentrepriser indenfor områderne erhverv, boliger og landbrug.

Hos Gråkjær er medarbejderne vores vigtigste værdi og største ressource. Du vil blive en del af en flad organisation, der er karakteriseret ved åben dialog mellem ledelse og medarbejdere, og hvor den enkelte medarbejder har indflydelse på dagligdagen. 

 

HOS OS TILBYDER VI

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver i et dynamisk miljø
  • Et job i en solid virksomhed med stor ordrebog og stor pipeline
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Attraktiv lønpakke med pensionsordning og sundhedssikring
  • Mulighed for deltagelse i medarbejderaktieprogram
  • Usædvanligt godt selvskab og herlige kolleger

 

STILLINGEN

Stillingen som projektkonsulent har reference til virksomhedens administrerende direktør. Du vil få resultatansvaret for dit eget salgsbudget i et salgsdistrikt, som fastlægges på baggrund af din egen geografiske placering og netværk i branchen. Der er ikke på forhånd defineret et afgrænset distrikt, og du kan derfor være bosiddende hvor som helst i Danmark.

Du vil få adgang til en aktiv pipeline, så du med det samme kan målrette din indsats mod interessante projekter. Salgsarbejdet udføres med support fra projektafdeling, brandteknisk rådgivning og egne miljøkonsulenter - naturligvis i et tæt samarbejde med udvalgte leverandører og samarbejdspartnere. Det primære marked er landbrugsbyggeri til grisehold i Danmark.

De væsentligste ansvarsområder vil være

  • Rådgivende salg af totalløsninger
  • Opbygning af netværk
  • Udarbejdelse af kontraktoplæg, grundlag for tegningsoplæg m.v.
  • Opsøgende salgsarbejde samt deltagelse i messer
  • Assistance i forbindelse med myndighedsbehandling

DU

  • Har erfaring med salg og rådgivning inden for landbrug
  • Er uddannet landmand, jordbrugsteknolog eller har anden landbrugsfaglig uddannelse
  • Har stærke kommunikationsevner og kan formidle komplekse tekniske oplysninger på en letforståelig måde
  • Er proaktiv og selvstændig med evnen til at tage initiativ og drive projekter fremad
  • Har gode forhandlingsfærdigheder og kan afslutte salgsprocesser effektivt
  • Er god til at opbygge og vedligeholde relationer med kunder og samarbejdspartnere

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte produktionsdirektør for egenproduktion Uffe Jensen på tlf. 2032 0099 eller projektkonsulent Jesper Knak på tlf. 2222 3865.

Er du interesseret i at blive en del af Gråkjær, hvor vi vægter udvikling, samarbejde og trivsel højt, så send din ansøgning og CV til os. Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet.

 

Se mere om Gråkjærs værdier https://graakjaer.dk/karriere

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gråkjær Landbrug A/S, Fabersvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078741

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook