Projektleder til byggeprojekter i Holstebro Kommune med fokus på bæredygtighed og energistyring

dato

Holstebro Kommune søger en projektleder til Team Fælles Ejendomscenter, som kan styre flere projekter parallelt og sikre, at de bliver gennemført trygt og effektivt. Du skal have evnen til at sætte dig i kundens sted, forstå deres behov og omsætte behov til virkelig.

Hvem er vi
I Fælles Ejendomscenter varetager vi opgaver indenfor nybyggeri, vedligehold, servicekontrakter, energistyring og rengøring af de kommunale ejendomme. Vi udvider og udvikler opgaveporteføljen i FEC med ambitioner om en mere helhedsorienteret Facility management. Vi står overfor at skulle imødekomme nye og kommende krav indenfor energi og bæredygtighed, som stiller nye krav til os som bygherre. Det betyder at du vil blive en del af en spændende udviklingsproces.

Dine kommende opgaver
Du vil blive projektleder på flere byggeopgaver – både nybyggerier, ombygninger og vedligeholdelsesprojekter, vi arbejder tværfagligt og team-orienteret og du skal være klar på at hjælpe dine kollegaer med f.eks. bygningssyn, indsamling af bygningsdata, energioptimeringer og lignende.

Som projektleder får du en central rolle i at styre byggeprojekterne sikkert gennem hele processen – fra ide til aflevering og opfølgning. Du sikrer, at alt spiller, når projektet overdrages til de kolleger, der skal stå for den fremtidige drift. Målet er, at det færdige byggeri ikke blot står flot, men også fungerer optimalt for de mennesker, der skal bruge bygningerne i hverdagen.

Vi forventer at du har

  • Gode færdigheder indenfor projektering i Revit
  • Erfaring i projektledelse og er i stand til at samarbejde med andre fagligheder Kendskab til regler og procedurer i forbindelse med AB18 og ABR 18
  • Erfaring med gennemførelse af byggeprojekter fra idé, til projektering og udbud, til projektet er færdigt og afleveret til drift
  • Økonomistyring gennem hele projektet
  • IT-kompetencer indenfor MS-Office
  • Gode evner til at kommunikere din faglige viden kort og præcist når det er nødvendigt og stå fast, når der er behov for det.
  • Relevant faglig baggrund som f.eks. bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller tilsvarende.

Vi lægger vægt på at fremstå som professionel og ansvarlig bygherre eller bygherrerådgiver, både i forhold til vores interne kollegaer i hele Holstebro Kommune og i forhold til de eksterne samarbejdspartnere i byggebranchen.

Vi tilbyder
  • En fagligt stærk arbejdsplads med fokus på sparring
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
  • En stor berøringsflade indenfor hele kommunens organisation samt eksterne samarbejdspartnere i byggebranchen
  • Varierende opgaver inden for planlægning af energi- og byggeprojekter
  • Mulighed for at påvirke den grønne omstilling i kommunen
  • Gode udviklingsmuligheder og efter-/videreuddannelse
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • Attraktive ansættelsesvilkår på kommunens overenskomst

Vi er her for Holstebros borgere
- fra de mindste børn i vuggestuer til ældre på plejecentre. Vores bygninger danner rammen om hverdagen for tusindvis af mennesker: ,:, institutioner hvor de yngste passes, skoler hvor børn lærer og udvikler sig, idrætscentre hvor fællesskaber skabes, og administrative bygninger hvor den offentlige service leveres.

Vores team består af erfarne fagfolk, der brænder for at skabe optimale, sunde og energieffektive rammer for kommunens borgere og medarbejdere. Vi ved, at vores arbejde har betydning for menneskers hverdag og livskvalitet.

Kan du se dig selv i stillingen, så glæder vi os til at høre fra dig!

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt dog senest 1. december 2025.

Ansøgningsfrist
Fredag den 17. oktober kl. 08.00.

Der afholdes ansættelsessamtaler enten onsdag d. 22. oktober 2025 eller mandag d. 27. oktober 2025.

Yderligere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kommune, Kirkestræde, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2884063f-116b-4c5c-9d4e-d816737dcfda

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet