BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du erfaren projektleder med højt drive og engagement, og vil du være med til at hjælpe unge med udfordringer i livet videre i job eller uddannelse i Holstebro Kommune? Så er det dig, vi har brug for i udviklings- og læringsprojektet Care for Young.
Din opgave er at sikre fremdrift i og lede et projekt, som udover dig består af en erhvervs- og uddannelseskoordinator og en ungekoordinator. Projektmedarbejderne er koblingspunktet mellem udfordrede unge, uddannelse og erhvervsliv, hvor Café Care, som er en del af Code of Care Huset, er omdrejningspunktet i hverdagen. Din rolle er at medvirke til udvikling af samarbejds- og snitflader med mange samarbejdspartnere, og med en helhedsorienteret tilgang.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med projektledelse – gerne fra fondsstøttede projekter
- Kan kommunikere effekten og resultaterne til interessenterne
- Trives med ledelse
- Er en stærk kommunikator
- Er motiverende i din ledelsesstil
- Er helhedsorienteret
- Arbejder struktureret og proaktivt for at opnå projektets mål
Overordnede ansvarsområder:
- Aktivitets- og tidsplaner til fonden
- Afrapportering
- Evalueringsdesign i samarbejde med ekstern evaluator
- Projektets økonomi
- Dokumentation til projektets samarbejdspartnere, såsom evalueringsrapporter, statusrapporter, mødereferater m.m.
- Interessentanalyse
Som projektleder vil du løbende være i kontakt og i dialog med ledelsesniveauet i Holstebro Kommune, herunder Jobcentrets Ungeenhed, lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring inden for beskæftigelses- eller socialområdet.
Du er bindeleddet mellem styregruppen og projektteamet, og det er dig, der justerer kursen i forhold til den læring, vi opnår i projektet. Projektet bliver målt på antal unge i uddannelse og job.
Har du spørgsmål til projektet og stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Code of Care Lotte Højmark Tang på tlf. 26396236.
Frist for ansøgning er den 20. november. Vi indkalder løbende til samtaler. Ansøgning sendes til mail@codeofcare.dk
Projektets formål
Care for Young udvikles i Code of Care Huset, der skal være et samlingssted for unge med udfordringer i livet, socialt engagerede virksomhedsledere, uddannelsesinstitutioner, det offentlige og det lokale civilsamfund. Gennem tæt sammenkobling med uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne skal der skabes nye veje for de unge ind i uddannelse og beskæftigelse. Formålet er at skabe refleksion, sikre livsmestring og klargøre de unge til uddannelse og job.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Code of care, Brotorvet, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937021