Psykolog til Børne- og Familiehusene

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børne- og Familiehusene søger en psykolog, som vil være en del af et stærkt psykologfagligt team og har lyst til at arbejde med børn, unge og familier i udsatte positioner. Stillingen er på 32 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. januar 2024.

Børne- og Familiehusene er Holstebro Kommunes samlede udførerenhed bestående af dag- og døgntilbud til børn, unge og familier. Vi har fem huse beliggende på fire forskellige matrikler i Holstebro: Malehuset samt huset på Godthåbsvej tilbyder ambulant støtte til børn, unge og familier. Familiehuset på Campus Sct. Jørgen er et forebyggende tilbud til gravide og forældre til børn i alderen 0-6 år. Husene på Østervang har døgnanbringelse og aflastning til børn og unge i alderen 2-23 år.

I Børne- og Familiehusene er vi medarbejdere som er tværfaglig sammensat af blandt psykologer, pædagoger, socialrådgivere samt praktiske og administrative medarbejdere.

Psykologteamet har arbejdsopgaver tilknyttet alle huse, men med kontor, samtale- og undersøgelseslokaler på Østervang. Teamet består aktuelt af fem autoriserede psykologer med flere års erfaring i undersøgelses- og behandlingsopgaver, heraf to med specialistuddannelse i henholdsvis klinisk børnepsykologi og børneneuropsykologi.

Vores huse har rødder i systemteoretiske, interaktionistiske, kognitive teorier. Psykologteamet arbejder eklektisk og anvender kognitive, udviklingspsykologiske og tilknytningsteoretiske metoder samt redskaber fra manualbaserede evidens-programmer. Vi er en arbejdsplads med høj trivsel og velfunderede teoretiske og praktiske fagligheder.

Børne- og Familiehusene anvender det borgerinddragende evidensbaserede dialog- og evalueringsredskab FIT (Feedback Informed Treatment).

Arbejdsopgaver

  • Forældrekompetenceundersøgelser, tilknytningsundersøgelser og børnepsykologiske undersøgelser
  • Psykologiske behandlingsopgaver, herunder individuel terapi med børn og unge
  • Sparring og supervision af andre faggrupper

Vi lægger særligt vægt på, at du har
  • Autorisation og gerne terapeutisk efteruddannelse
  • Erfaring fra børne- og ungeområdet
  • Erfaring med udarbejdelse af psykologiske undersøgelser
  • Fokus på udviklingsperspektiver og øje for kontekstens betydning
  • En stærk psykologfaglighed samt kompetencer i tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder
  • En dynamisk arbejdsplads i faglig og opgavemæssig udvikling, drevet af engagement, kreativitet, høj faglighed og en god portion humor
  • Ekstern supervision
  • Intern psykologfaglig sparring og tæt kollegialt samarbejde ved større undersøgelsesopgaver
  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for selv at tilrettelægge dine opgaver
  • Høj grad af metodefrihed
  • Kompetenceudvikling i relation til opgaver

Løn- og ansættelsesvilkår ydes i forhold til gældende overenskomst.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte psykolog Anna Sofie Slot på telefon 25 32 53 50 eller teamleder Lasse Kalsgaard på telefon 25 38 19 01.

Ansøgningsfrist
17. november 2023.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 20. november.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Børne- og Familiehusene - Godthåbsvej, Godthåbsvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937781

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook