Restaurant Kamoon hjælper kvinder med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet

Foto: Kamoon ApS // Anne Cathrine.
Profilbillede
dato

Hos restaurant Kamoon oplever personalet at være en del af et helt specielt fællesskab. Restaurantchef har stor succes med at etablere et sted, hvor kvinder med anden etnisk baggrund bliver klædt på til det danske arbejdsmarked. 

Anne Cathrine Ressem, 48, blev i august 2020 restaurantejer af Kamoon. Hun havde længe haft drømmen om at starte en socialøkonomisk virksomhed og hjælpe borgere uden for arbejdsmarkedet. 

En hjemmelig arbejdsplads 
Kamoons medarbejdere har et helt særligt bånd. Mange beskriver restauranten som deres andet hjem. Her føler de sig tilpas og trygge. Et kollegialt fællesskab, humor og højt humør gør restauranten til et helt specielt sted at arbejde. 

"Uanset hvilken jobposition, man har - om man er fastansat eller er i praktik, så er vi alle ligestillede. Det er helt unikt, og man skal helt klart opleve det," fortæller Anne Cathrine Ressem. 

Kamoons personale består udelukkende af kvinder. Restauranten findes i et boligsocialt område i Holstebro, hvor størstedelen af kvinderne også kan gå til arbejde. 


Foto: Kamoon // Anne Cathrine

Som en stor familie 
Et arbejde hos Kamoon forårsager en stor udvikling både fagligt og personligt.

"Vi hjælper udsatte kvinder videre til et arbejdsliv i Danmark. Det er en proces. Kvinderne har en formet baggrund og en bagage med sig, når de kommer hertil. Nogle er måske ikke kommet så meget ud fra deres eget hjem. Ved at komme i restauranten bliver de styrket i en udviklingsproces, som kan gøre dem i stand til at varetage andre jobs senere i livet." 

Et stærkt fællesskab blandt personalet er med til at holde liv i arbejdet i restauranten. 

"Der sker noget i det køkken, hvor vi gør en stor forskel. Det kan noget særligt at lave noget sammen med andre. Vi hjælper hinanden, som var vi én stor familie. 

En kulturoplevelse på alle sanselige måder 
Kamoon byder på en kulinarisk oplevelse med traditionelle madretter, der stammer fra hele verden. Menukortet indeholder madkonceptet Mezze. Her kan man som gæst bestille en masse små retter, som man selv kan samle til ét stort måltid. 

Udover maden har Anne Cathrine Ressem gjort store overvejelser om, hvordan restaurantgæster kan få så stor en oplevelse som muligt, når de kommer og spiser. 

"Man får en del af kulturen, når man besøger os. Det er en oplevelse på mange måder. Der er farver, arabisk inspireret interiør. arabisk musik i baggrunden og anderledes dufte. Der er også mulighed for at få libanesisk vin til de libanesisk inspirerede menuer." 

Kunderne giver meget tilfredse tilbagemeldinger, når de har besøgt restauranten. Kamoon har mange faste gæster men også kunder, som kommer langvejsfra. 

"Og så er der selvfølgelig også mange, der bestiller mad som Take Away. Det er vi glade for. Den bedste måde at støtte os på er at købe vores mad," siger Anne Cathrine Ressem. 

"Vi er optaget af god kundeservice. Det er det, der holder hjulene i gang, og vi bliver motiveret af, at folk er glade for at spise vores mad." 


Foto: Kamoon // Anne Cathrine

Fokus på udsatte kvinder uden for restauranten 
Kamoon har flere gange tilføjet særlige retter til menukortet for at støtte kampagner om kvinder i samfundet. 

"I forbindelse med Støt Brysterne lavede vi en lyserød Mezze. På samme måde satte vi fokus på kampagnen Vold Mod Kvinder, da vi lavede en orange Mezze. Det er en god måde at lave nogle andre sammensætninger på og på samme tid støtte vigtige tiltag i samfundet," siger Anne Cathrine Ressem. 

Restauranten udvides 
Udover restaurantens faste menuer, bliver der også leveret mad ud af huset til festlige selskaber. Derudover har Kamoon en catering, hvor de tilbyder frokost til virksomheder. 

Den største motivation for videreudviklingen af Kamoon er for Anne Cathrine Ressem at se den positive udvikling hos sit personale. Samtidig er det ros og anerkendelse fra restaurantens gæster, der skaber den grundlæggende drivkraft for at holde virksomheden kørende. 

Restaurantejeren har store planer om at udvide sin socialøkonomiske virksomhed. Det betyder, at det økonomiske overskud vil gavne kvindernes udvikling, så de kan sendes godt videre ud i samfundet. 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen