Roland-hattrick bringer håb om førstepladsen for Holstebro

Holstebro Boldklub (Foto: L. Graagaard)
Profilbillede
dato

Holstebro Boldklub skulle mandag spille en vigtig kamp, der var afgørende for at chancen om førstepladsen kunne holdes i live. De fik besøg af rækkens tredjeplads, RLK.

Allerede efter få minutter kunne man mærke, at Holstebro-mandskabet var motiveret til at hente sejren. De formånede nemlig at sende RLK hjem med et 5-1-nederlag. Holstebro-manager, Lasse Graagaard, glæder sig over sejren, som han mener er fortjent.

“Vi fik som fortjent. Vi spillede på en meget svær bane, der gjorde det svært at spille fodbold. Men vi spiller en rigtig defensiv disciplineret indsats, krydret med at vi også skaber mange chancer. Så en fremragende indsats af drengene hele vejen rundt.”

“Nu er der lagt op i kakkelovnen i sidste runde, hvor alt kan ske,” understreger Graagaard.

Hvad var det der lykkedes så godt for jer?

“Vores pres. Vi vidste, at der ville ske opspilsfejl på den bane, så jo højere vi pressede, jo højere ville vi erobre bolden. Udover et frispark, som de scorer på, så har de faktisk ikke andre chancer. Så kæmpe cadeau for en kæmpe holdindsats.”

Selvom hele holdet leverede en indsats de kan være stolte af, var der alligevel en enkelt spiller, der gjorde ekstra opmærksom på sig selv, siger Lasse Graagaard:

“Jeg får lyst til at nævne hele holdet, for det var en gedigen holdindsats. Vores forsvar var fantastisk, men det er selvfølgelig svært at komme uden om Mike Roland, når han laver tre basser. Men det var en holdpræstation uden lige.”

På lørdag den 29. oktober skal Holstebro møde Måbjerg IF i sæsonens sidste kamp. Kampen fløjtes i gang klokken 13:30 på STS Biler Arena.

På nøjagtigt samme tidspunkt skal Vinderup møde RLK, og her må Vinderup ikke vinde. Samtidigt skal Holstebro vinde deres kamp for at have chancen for at ende på førstepladsen.

Kampens resultat: 5-1 til Holstebro B
Række: Herrer Serie 3 - Efterår 2022

Mål
3'1-0Daniel Virkesdal
21'2-0Mike Roland
27'2-1Ukendt
78'3-1Mike Roland
84'4-1Mike Roland
92'5-1Tobias Winther

Kilde: Manager Lasse Graagaard, Holstebro B - Herrer Serie 3 - Efterår 2022