Ruteplanlægger hjemmeplejen Team Thorsvej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du social- og sundhedsassistent med et godt overblik, og drømmer du om at være med til at skabe kvalitet og sammenhæng i den enkelte borgers liv og sikre at kørelister, borgertilfredshed og effektiv ressourceudnyttelse går op i en højere enhed?

Kan du tilslutte dig vores vision om at samarbejde om at få faglighed, kvalitet og fornyelse til at gå hånd i hånd, så vi sammen kan skabe en hverdag med flere smil hos både borgere og medarbejdere, og kan du samtidig se dig selv ind i de fire kerneværdier professionalisme – samarbejde – nytænkning og ordentlighed, som vi hver dag tilstræber at efterleve i Center for Akutfunktion, Hjemmepleje og Sygepleje, så lad dig friste af denne unikke mulighed for at bringe din faglighed i spil på en ny og spændende måde som ruteplanlægger ved Hjemmeplejen Team Thorsvej.

Hjemmeplejen Team Thorsvej
Består at et stærkt team af dedikerede social- og sundhedshjælpere- og assistenter samt ufaglærte, som brænder for at gøre en forskel for borgerne i vores hjemmeplejedistrikt.
Omdrejningspunktet for vores arbejdsdag er ruteplanlægningen, som varetages af to fuldtidsplanlæggere samt en deltidsplanlægger, som afløser ved ferie og frihed. Derudover har vi flere social- og sundhedsassistenter, som fungerer som ruteplanlæggere i weekend/ helligdage.
Vi har som et nyt tiltag ansat såvel en faglig leder som en administrativ leder, som begge skal understøtte ruteplanlæggerne i forhold til regelmæssig gennemgang og optimering af køreplaner og visitationer. Derudover skal den administrative leder koordinere samarbejdet mellem vagtplanlægger og ruteplanlæggere således, at vi har kontinuerligt fokus på sammenhæng mellem fremmødeprofil og opgaver.

Hvad kan vi tilbyde dig?
En arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi løfter i flok og gør os umage hver eneste dag.
Hos os er der plads til humor, og det er vores ambition, at vi skal smitte hinanden med god energi og arbejdsglæde.
Et udviklende miljø hvor vi arbejder med tidlig opsporing og triagering samt faste teams med henblik på at skabe mere kontinuitet og større borger- og medarbejdertilfredshed.
En dynamisk hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med dine planlæggerkolleger om at udarbejde køreplaner, som sikrer den faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer til borgerne.
Tæt sparring med såvel administrativ leder som faglig leder omkring gennemgang og optimering af køreplaner.
Grundig introduktion til såvel ruteplanlæggeropgaven som til din nye arbejdsplads.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Besøgsplanlægning og udarbejdelse af kørelister for dag- og aftenvagter med udgangspunkt i visiterede ydelser og Holstebro Kommunes kvalitetsstandard
  • Skabe kvalitet og sammenhæng i ruteplanlægningen og sikre den røde tråd i borgernes hverdag
  • Sikre at opgaver og medarbejderkompetencer stemmer overens i en dynamisk hverdag med stor kompleksitet
  • Samarbejde med Myndighedsafdelingen omkring nye visitationer samt opfølgning på igangværende indsatser og forløb
  • Koordinering og samarbejde med sygepleje, terapeuter og øvrige samarbejdspartnere om fælles borgerforløb
  • Tage medansvar for den daglige drift og udvise økonomisk ansvarlighed via optimal udnyttelse af tid og ressourcer
  • Stille din faglighed til rådighed som sparringspartner for kolleger og elever med henblik på at støtte dem i at levere den bedste hjælp til den enkelte borger
  • Handle på henvendelser fra borgere og pårørende og håndtere borgerrelaterede opgaver i Nexus
  • Deltagelse i relevante møder
  • Medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø

Hvem er du?
En dygtig social- og sundhedsassistent, som er reflekterende og anerkendende, og som besidder et stort overblik og mestrer mange bolde i luften.
En løsningsorienteret medarbejder med solid faglighed og evne til at strukturere og prioritere, og som har flair for IT og grundigt kendskab til dokumentation.
En samarbejdsvillig og lydhør kollega, der mestrer dialogen og kender værdien af et godt mono- og tværfagligt samarbejde.
En god og loyal kollega som bidrager til at skabe en kultur, som gør det rart at møde på arbejde hver dag.

Vi leder efter:
En uddannet social- og sundhedsassistent til en stilling som ruteplanplanlægger pr. 1. december 2023 eller efter aftale.
Stillingen er på 36 timer pr. uge, og arbejdstiden ligger på hverdage i tidsrummet kl. 6.30-16.00. Du skal være villig til at hjælpe med en weekendvagt, når behovet er der, ligesom du skal være villig til at køre ud og tage borgerbesøg på dage, hvor det brænder på.

Praktisk info og ansøgning:
Ansøgningsfrist er den 26. oktober 2023 kl. 10.00, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. oktober.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Anne Mette Lund på telefon 96 11 42 00, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen.

Vi glæder os til at byde DIG velkommen i vores ruteplanlæggerteam!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (36-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Område Vest, Team Thorsvej, Thorsvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923780

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook