Hos VORES Holstebro brænder vi for lokalsporten og det lokale foreningsliv. Derfor bidrager vi med gratis omtale for byens klubber og foreninger, så sammenholdet kan styrkes rundt omkring i byen.
Der er et stort fællesskab rundt omkring i byens foreningsliv, og det danner grobund for relationer og livslange venskaber. Derfor gør vi det nemt for foreningerne i Holstebro at få bragt lokal omtale for dem.
”Jeg ved, hvor meget det lokale foreningsliv betyder for alle i og omkring klubberne. Derfor er det fedt at møde på arbejde hver dag og vide, at jeg gør hvad jeg kan for at sikre, at de lokale foreninger ikke bliver glemt - men fremhævet og hyldet,” lyder det fra Martin Johannes Madsen, der er Head of Sports på VORES Mediehus.
Alle idrætslige foreninger skal omfavnes
Alting starter et sted. Og for eliteudøvere starter det i den lokale klub eller forening. Derfor vil vi gerne værne omkring disse klubber og foreninger. Det gør vi især i fodbold og håndbold, hvor vi dækker lokale klubbers kampe. Men vi omfavner egentlig alle sportsgrene i byen.
”Jeg er helt overbevist om at vi, ved at øge fokus og opmærksomheden for lokalsporten, kan hjælpe lokale foreninger til at vokse sig større og stærkere,” siger Martin Johannes Madsen.
Skal vi bringe nyheder fra din forening eller klub?
Vi ønsker dog også at alle slå et slag for andre idrætslige foreninger i andre sportsgrene. Så, er du medlem af en lokal forening eller klub, er det ganske nemt at komme i gang med at få bragt historier eller kampreferater for dig/jer.
Du skal blot få en kontaktperson i klubben eller foreningen til at skrive til Head of Sports, Martin Johannes Madsen, på mail: mjm@vores-mediehus.dk. Så vil vi sætte jer godt i gang og lægge en plan for, hvordan vi øger omtalen af lige netop jeres forening – helt gratis.