BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for tjeneste ved en operativ enhed, og ønsker du samtidig at udvikle dine sanitetsfaglige evner, så er jobbet ved Vikingkompagniet, II Panserinfanteri bataljon, Jydske Dragonregiment måske noget for dig.
Om os
1 Mekaniserede infanterikompagni – i daglig tale Vikingkompagniet – er et stående og professionelt mekaniseret infanterikompagni under II Panserinfanteribataljon, Jydske Dragonregiment i Holstebro.
Kompagniet består at tre delinger med PIRANHA 5, samt en kommandodeling.
Efter hjemkomst fra eFP 5 er kompagniet i gang med en omstillingsproces, hvor der er personelafgang og omenkadrering af infanteridelingerne.
Kompagniet er kendetegnet ved en erfaren kadre af befalingsmænd og en stærk logistisk bagkæde, som med kort varsel og stor rutine kan iværksætte løsning af en hvilken som helst opgave.
Kompagniets primære fokus er den uddannelse som udgør dagligdagen for soldaterne i kompagniet, og som sætter infanteristen i stand til at løse sine opgaver på kamppladsen.
Kompagniet lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling. Vikingkompagniet er en kampunderafdeling og omgangstonen i kompagniet afspejler den virkelighed som kompagniet forventes at skulle kunne operere i.
Om stillingen
Du vil i stillingen som sanitetsbefalingsmand komme til at beskæftige dig med både sanitetstjeneste og forsyningstjeneste.
Du vil stå for kompagniets uddannelse i sanitet, og vil jævnligt være i kontakt med delingernes sygehjælpere og sanitetsmænd, for input til optimering.
Hvis du ikke er sanitetsuddannet, vil du komme igennem et uddannelsesforløb med henblik på at give dig den faglige ballast, herunder diverse sanitetsfaglige kurser så som TSE instruktør og Junior Medic.
Den anden del af stillingen er som næstkommanderende i forsyningssektionen.
Du vil indgå i et velfungerende forsyningsteam bestående af en forsyningsbefalingsmand samt op til fire forsyningshjælpere.
Arbejdsdagen går med at støtte delingernes uddannelse, herunder blandt andet udlevering af ammunition og diverse materiel.
Der vil tillige blive mulighed for at du kan videreudvikle dine infanterimæssige færdigheder, idet du ved siden af din primære funktion vil blive anvendt som uddannelsesstøtte for andre dele af kompagniet.
Om dig
Du er udnævnt sergent med erfaring og tilfredsstillende tjeneste fra kamptropperne, eller erfaren korporal eller konstabel med meget tilfredsstillende tjeneste fra kamptropperne, som er vurderet egnet til indtrædelse på afkortet sergentuddannelse.
Du skal have erhvervet kørekort til kategori B.
Du har stærke kompetencer inden for samarbejde. Du er fagligt dygtig og sætter en ære i at opretholde et højt niveau i opgaveløsningen og du forstår på eget initiativ at iværksætte selvstændige aktiviteter som bidrager til det fælles mål.
Endelig skal du være i god form, da tjenesten er meget fysisk krævende.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en egnet kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.
Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN C.Ø Bjerkenes på tlf. 41 38 51 10 eller via mail: JDR- 2B-100A@MIL.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anja Yde ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ays@mil.dk eller tlf. 72 81 90 72 .
Ansøgningsfrist er 03.09.2023. Samtaler forventes gennemført i uge 36-37.
Stillingen ønskes besat den 01.10.2023, eller snarest herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.
Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.
Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.
Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kaserne, Dragonkasernen 1, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184807&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886132