Sektionsfører og Forsyningsbefalingsmand til 4. Panserinfanterikompagni ved Jydske Dragonregiment (2. genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

For dem som kan og vil panserinfanteriet.

Om os

4 Panserinfanterikompagni – i daglig tale Ruder 4 - er et stående reaktionsstyrkekompagni, der kæmper både opsiddet, afsiddet og en kombination heraf.
Vi råder over IKK som primær køretøj, og afsiddet anvender vi alle infanteriets våben. Dernæst har vi i kommandodelingen en række lastvogne samt PMV.

Vi har et godt samarbejde i kompagniet, og alle har en professionel indstilling til virket som panserinfanterist.

Vi stiller krav til hinanden og forventer, at alle leverer deres bedste. I Ruder 4 er vi en stor familie, der til enhver tid har hinandens ryg. Vi stoler på hinanden og er 100% loyale i alle henseender.

Kompagniet har adskillige udsendelser bag sig, både samlet og delt. For nuværende er kompagniet under forberedelse til næste opgave. Vi har mange spændende opgaver og indsættelser i opdrag i 2023 og 2024.

Kompagniets kerneværdier er:
professionalisme – i alt hvad vi gør
aggressivitet – tanke og handling
korpsånd – som bindeleddet i vores stærke sammenhold
loyalitet – op, hen og ned.

Om stillingen

Som Sektionsfører for Forsyningssektionen er du kompagniets logistiske ekspert.
Du har ansvaret for forsyningssektionens daglige drift med styring af arbejdsopgaver til sektionens personel.
Du vil blive udfordret dagligt på dine faglige færdigheder.

Du vil i koordination med NK/KMP medvirke til problemløsning og optimeringer af forsynings- og vedligeholdsstrukturen. Du skal kunne rådgive og vejlede NK/KMP og CH i gældende logistiske bestemmelser og direktiver. Der vil være store muligheder for at arbejde selvstændigt, og du vil have mulighed for at sætte dit præg på hvordan forsyningssektionen og kompagniet i fremtiden kører den logistiske kæde.

Du skal som sektionsfører for kompagniets Forsyningssektion være med til at sektionen yder den optimale støtte for kompagniet, under garnisonstjeneste og taktiske forhold i ind- og udland.

Under operative forhold er du NK/KDODEL og vil være en del af planlægningen for KDODEL indsættelse. Du vil være ansvarlig for gennemførelse af genforsyningen (R3P) af KMP og i BSO, og holdt ansvarlig for udpegning af nærsikring/nærforsvar.

Om dig

Du er oversergent, eller alternativt erfaren sergent egnet til udnævnelse.

Da hverdagene ikke er ens, kræver det stor omstillingsparathed og fleksibilitet.

Du skal være fremadsynet og kunne håndtere mange bolde i luften/en travl hverdag.
Du skal kunne gå forrest og være i god fysisk form.
Du skal være udadvendt og kunne være sammen med mange mennesker, og have gode IT egenskaber.
Du skal være søgende inden for ny viden og problemløsninger.
Du skal forvente et tæt samarbejde med NK/KMP og sektionens andre Forsynere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Simon Østerby på telefon 72 82 34 76 eller mail JDR-2B-400A@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anja Yde ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ays@mil.dk eller telefon 72 81 90 72 .

Ansøgningsfrist er 30-07-2023.
Samtaler forventes gennemført i uge 31.
Stillingen ønskes besat den 07-08-2023, eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kaserne, Dragonkasernen 1, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183766&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850098

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook