Sektionsfører til Panserværnsmissildelingen ved Stabskompagniet ved II Panserinfanteribataljon, Jydske Dragonregiment

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du oversergent eller sergent med fagligheden i orden og lysten til at prøve kræfter med udviklingen og implementeringen af en ny våbenplatform i Hæren? Så er du måske egnet til en sektionsførerstilling i panserværnsmissildelingen ved Stabskompagniet.

Om os

Panserværnsmissildelingen er en helt ny enhed, der til dagligt har til huse hos Stabskompagniet ved II JDR. I det daglige øver vi indsættelse af våbensystemet og ideudvikler på konceptet ”panserværnsmissil”, hvormed vi også har et tæt samarbejde med enheder fra andre regimenter samt brigaden.
Delingen er taktisk direkte underlagt II JDR, som et af bataljonens tungeste våben, og vil på sigt kunne indsættes enten centralt eller decentralt på kampladsen. Vi kan i samvirke med bataljonens andre enheder, som f.eks. opklaring, nedkæmpe alle pansrede mål, som fjenden kan indsætte mod bataljonen.

Delingen kan være selvstændigt indsat på kamppladsen i rammen af enten delingen eller sektionen.
Panserværnsmissildelingen ved Jydske Dragonregiment er en af Hærens første til at operere, hvormed det er gennem vores erfaringer og inputs, at reglementet vil blive skrevet. Det betyder, at du vil være med til at skabe grundlaget for indsættelsen af en helt ny våbenplatform i Hæren.

Om stillingen

Som sektionsfører i panserværnsmissildelingen vil du få kommandoen over et antal grupper, hvor du vil fungere som gruppefører i den ene. Du vil have ansvaret for sektionens taktiske virke på kamppladsen, indsættelse af dine køretøjer, prioritering af mål og skudordrer. I den operative indsættelse vil du skulle tage selvstændige beslutninger, da din sektion kan være indsat i hele bataljonens bredde og dybde.

Dagligdagen går med planlægning og uddannelse af både din sektion og delingen. Du vil som oversergent blive faglærer på mindst et område og specialist på mange områder. Du må forvente at skulle støtte kompagniet med uddannelse samt skulle forvente at planlægge uddannelses- og øvelsesaktiviteter i rammen af både delingen og kompagniet.

Om dig

Du er oversergent eller erfaren sergent med en stærk faglig base. Du er selvstændig, initiativrig og er interesseret i at være med til at udvikle en helt ny våbenplatform i Hæren. Derudover har du erfaring med indsættelsen af køretøjer, brugen af sløring og er stabil på net. Du er forberedt på at dygtiggøre dig selv og lede soldater inden for en særlig niche af panserbekæmpelse.

Som sektionsfører skal du være detaljeorienteret i forhold til våbnet og indsættelsen af dette, og du er forberedt på at bruge en stor mængde arbejdstid på at komme fagligt i dybden.

Din sektion vil blive indsat i mange forskellige opgaver og situationer, og du skal som fører være i stand til at omstille dig hurtigt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Brian Klejn-Christensen på telefon 23 62 57 20 eller via mail: JDR-2B-000A@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 13. august 2023. Samtaler forventes gennemført i uge 33. Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2023 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kaserne, Dragonkasernen 1, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184638&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878581

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet