Sektionsfører til Vedligeholdelsessektionen i Stab/V Bataljon ved Jydske Dragonregiment

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en dygtig, erfaren og faglig uddannet oversergent, og ønsker du en hverdag med gode kollegaer, så er det måske dig, vi søger.

Om os

V Uddannelsesbataljons hovedopgave er at modtage og uddanne værnepligtige, samt personel til Hærens Reaktionsuddannelse. Begge uddannelser gennemføres to gange årligt.
Bataljonens vedligeholdelsessektioner består af meget erfarent personel, der sætter en ære i deres arbejde, og har fokus på at bataljonens enheder altid har flest mulige køretøjer og materiel til rådighed.

Vi har fokus på en professionel og fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne, med fokus på løsningen af opgaverne.


Om stillingen

BTN echelon er sammenlagt under Stabens S4-sektion og består til dagligt af to oversergenter, en korporal og fire overkonstabler. Som sektionsfører vil du primært arbejde med koordinationen af vedligeholdelsen af stabens og 3 HRUESK lette og tunge hjulkøretøjer, samt våben og andet materiel. Hertil kommer et antal opgaver til støtte for staben og bataljonens enheder, som for eksempel omskoling til hjulkøretøjer, udførelsen af halvårlige Dragontur m.v. Disse opgaver kræver fleksibilitet og omstillingsparathed.
Du vil til dagligt arbejde i garnisonen under normale værkstedsforhold, men skal også støtte enhederne i felten.
Stillingen byder på gode kollegaer, gode og moderniserede arbejdsforhold samt en hverdag med fleksibilitet og afvekslende arbejdsopgaver.


Om dig

Du er udnævnt til oversergent og har gerne flere års erfaring i Forsvaret som mekaniker.
Du er omstillingsparat, kan arbejde selvstændigt, uddelegere opgaver, og kan med kort varsel gribe nye opgaver. Du skal føle det naturligt at bidrage aktivt til det sociale liv, som er en vigtig del af en travl hverdag.
Du holder et højt fagligt niveau i opgaveopløsningen og søger aktivt at styrke og udvikle både din egen, og dit personels faglige niveau.

Du har forståelse for, at løsningen af dine opgaver påvirker enheden, og du inddrager andre og tager højde for fælles opgaver i din egen opgaveløsning.
Du skal være i besiddelse af B og C kørekort.
Køreinstruktør hjul er ønskeligt.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Morten Ejlersen på telefon 72 82 36 07 eller via mail: JDR-5b-S40A@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anja Yde ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ays@mil.dk eller telefon 72 81 90 72 .

Ansøgningsfrist er 20. marts 2024. Samtaler forventes gennemført i uge 12.
Stillingen ønskes besat den 1. maj 2024, eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kaserne, Dragonkasernen , 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005512

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook