Serviceminded sæsonmedarbejder til kundeservice hos Havehandel.dk i Holstebro

dato

Sæsonmedarbejder til kundeservice

Havehandel.dk (Bødkeriet A/S) – Holstebro, Nybo Bakke 3

Har du lyst til at arbejde med kunder, webshop og digitale værktøjer – og være en del af et stærkt team i en virksomhed i vækst? Hos Bødkeriet A/S søger vi en serviceminded sæsonmedarbejder til vores kundeservice, der har mod på en travl og lærerig periode.

Vi producerer og leverer bigbags med sand, grus, jord, flis og mange andre havematerialer til både private og erhvervskunder i hele Danmark. Vores ambition er at være danskernes foretrukne valg, når det gælder online køb af bigbags til haven.

Du bliver en del af et mindre team på 5 personer i et roligt og moderne kontormiljø i Holstebro, hvor vi vægter samarbejde, høj kundeservice og løbende udvikling af vores webshops.

Dine arbejdsopgaver

Du får en alsidig hverdag med både kundekontakt og opgaver relateret til vores webshops.
Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Besvarelse af kundehenvendelser via telefon og e-mail

  • Ordrebehandling, fakturering og håndtering af reklamationer

  • Dropshipping og kontakt til dropship-leverandører

  • Ad hoc-opgaver og mindre udviklingsopgaver på webshoppen

Der vil være god oplæring, så du bliver tryg i både opgaver og systemer.

Vi søger dig, som…

  • Har en naturlig flair for IT og kan lide at arbejde med digitale værktøjer

  • Er nysgerrig på AI og gerne vil arbejde med værktøjer som fx ChatGPT i hverdagen

  • Er smilende, serviceminded og kan lide at tale med kunder

  • Arbejder struktureret, kan holde hovedet koldt og samtidig skabe en god kundeoplevelse

  • Er lærenem, hurtig på tasterne og trives med at arbejde i flere forskellige IT-systemer

Erfaring fra online kundeservice eller salg er et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er engageret, positiv, stabil – og har lyst til at være en del af et mindre team, hvor alle tæller.

Du får…

Et spændende job i en sund og stabil virksomhed, der driver flere webshops og en fysisk butik:

  • Havehandel.dk – blandt Danmarks førende producenter af bigbags til både B2B og B2C

  • AZGarden.de, AZGarden.se – vores svenske og tyske webshop.

  • Den fysiske butik Holstebro Sand og Grus

Hos Bødkeriet A/S bliver du en del af et team, hvor vi:

  • Prioriterer fællesskab og gode relationer

  • Har en uformel omgangstone

  • Holder sociale arrangementer

  • Hjælper hinanden og sørger for en god hverdag – også når der er travlt

Praktiske informationer

Ansættelsesform: Sæsonansættelse til og med august 2026 – med mulighed for fastansættelse.

Tiltrædelse: medio/ultimo januar 2026 efter aftale

Arbejdstid: 37 timer pr. uge (mulighed for flere timer) Forventet arbejde på 1-2 helligdage omkring påske.

Løn: Konkurrencedygtig timeløn + feriepenge og overarbejdstillæg (afregnes via stempelur)

Bopæl: Gerne Holstebro eller omegn

Ansøgningsfrist: senest 15. januar 2025

Ansøgning

Kan du se dig selv i rollen?
Så send din ansøgning samt relevante bilag (fx CV, udtalelser og eksamensbeviser) til:

Teamleder for kundeservice, Trine Graversen, job@havehandel.dk Mærk ansøgningen: “Sæsonmedarbejder kundeservice”

Bonuspoint hvis du sender en kort videohilsen, hvor du præsenterer dig selv 😊

Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at skrive til os på samme mail.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bødkeriet A/S, Nybo Bakke, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/94dad10e-5ea2-495e-8408-9434ed18b56d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet