BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en inspirerende leder, der kan motivere, understøtte og have den faglige ledelse af et stærkt team? Kan du samtidig håndtere budgetter, holde styr på regler/lovgivning og samarbejde med myndighederne?
På vegne af Vestforsyning A/S i Holstebro søger Career | a jks company netop nu en afdelingsleder til spildevandsafdelingen.
Som afdelingsleder bliver du ansvarlig leder for et team på syv, herunder fem projektledere, en opmåler samt en GIS-medarbejder. Det er derfor essentielt, at du brænder for ledelse, og formår at optimere og fordele roller og opgaver ud fra folks unikke styrker og kompetencer.
Du bistår vandchefen – som du ligeledes refererer til – i udviklingen og implementeringen af Vestforsynings mål og strategier inden for det spildevandstekniske område. Her vægter opfyldelse af verdensmål nr. 6 højt - "sikre at alle har adgang til vand og sanitet” - og at dette forvaltes bæredygtigt.
Om stillingen
Udover at du bliver ansvarlig leder for spildevandsteamet, vil du være ansvarlig for følgende opgaver:
- Udarbejdelse af langsigtede investeringsplaner og budgetter til opretholdelse, fornyelse og udbygning af forsyningsstrukturerne
- Holde sig ajour med love, bekendtgørelser o.l. indenfor fagområdet og sikre et godt og professionelt samspil med myndighederne på området
- Udarbejdelse og vedligehold af rammeudbud
- Vedligeholdelse af procedurer og arbejdsgange med myndigheder
- Indberetning til forsyningssekretariatet, DANVA m.fl.
- Sparring og ledelse af dit team
Om dig
Du har en solid faglig baggrund inden for ingeniørfaget, naturvidenskab eller lignende, og har erfaring med spildevand. Du har måske erfaring med ledelse eller er nu klar til at tage næste skridt i din karriere. Uanset om du har ingen eller 8 års erfaring som leder, er det dine menneskelige egenskaber og lysten og evnen til at lede der tæller.
Du er en person, der elsker at være i front og motivere andre til at følge med. Din evne til at favne alle og skabe samarbejde er en nøglekompetence. Du vægter god kommunikation højt og trives i en rolle, hvor du skal arbejde og kommunikere i snitfladen mellem teknik, strategi, lovgivning, forretningsudvikling og politik.
Stærkt og videnstungt team
Du bliver en del af et stærkt, sammentømret og videnstungt team, hvor alle har stort engagement for det, de arbejder med. Teamet står klar til at tage imod dig og ser frem til at samarbejde om at nå de kommende fælles mål og projekter.
Du kan se frem til et job med
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Løbende uddannelse – eks. lederuddannelse
- En organisation hvor der er kort fra tanke til handling
- Indbydende kantineordning samt frisk frugt og kaffe
- Attraktiv lønpakke, pensionsordning og sundhedsforsikring
- 37 timers uge
- En aktiv personaleforening
Hvis det lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning samt CV via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingen ned, så snart den er besat.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Steen Steensgaard Andersen, på telefon 61 630 711.
Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018284