Skal Brammings kamptrøje blive din?

Magnus Bramming (Foto: Photo Overlund)
Profilbillede
dato

Af: Nanna Gantriis // TTH Holstebro

Efter torsdagens kamp mod Nordsjælland Håndbold afholder vi auktion, hvor du har mulighed for at byde på din yndlingsspillers kamptrøje. 

Auktionen foregår i samarbejde med dagens matchpartner, Dagbladet Holstebro-Struer, i foyeren efter kampen mod Nordsjælland Håndbold. 

Spillernes originale kamptrøjer vil til lejligheden være sat til auktion i anledning af 2-kroner-matchen og hver trøje har en speciel historie:

Eksempelvis er Brammings trøje som regel godt fyldt med harpiks, fordi han skal rense hænderne inden et straffekast. Christoffer Cichosz’ trøje er to numre for store i halsen efter de mange nærkampe på stregen, mens Allan Damgaards spilletrøje som regel har harpikshænder i siden efter hans mange ture på den udvendige side af backen.

De tre spillertrøjer og flere andre kan blive dine torsdag aften til vores liveauktion på scenen i foyeren efter kampen. 

Alle pengene der samles ind fra liveauktionen og resten af aftenens aktiviteter går til klubbens fremtidige arbejde med talent- og ligahåndbold i TTH Holstebro. 

Kilde: Nanna Gantriis // TTH Holstebro
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook