VILLUM FONDEN har støttet Holstebro med 3,3 mio kr. til at lære at forstå og håndtere den digitale fremtid i otte ”Makerspace” læringslaboratorier. Oveni beløbet fra VILLUM FONDEN giver Holstebro Kommune selv 1.152.820 kr.
Otte skoler går sammen med UCH om et nyt netværk af tekniske læringslaboratorier - såkaldte Makerspaces - hvor eleverne kan arbejde med både digitale teknologier og analoge håndværk.
Virkelige udfordringer – fremtidens løsninger
Eleverne fra de otte skoler skal undersøge og eksperimentere, men først og fremmest lære at håndtere virkelighedsnære problemer og udfordringer. Ideer og løsninger skal udmunde i konkrete modeller. Projekterne appeler især til elever, der både kan lide at bruge hænder og hovedet på en og samme tid.
Projektet løber over de næste tre år og flg. skoler er med:
- Borbjerg Skole og Børnehus
- Nr. Felding Skole og Børnehus
- Halgård Skole
- Tvis Skole
- Ulfborg Skole
- Mejrup Skole
- Nørre Boulevard Skolen
- Rolf Krake Skolen
Der vil i 2022 være åbent hus for forældre.
I løbet af de tre år vil 60 lærer blive uddannet og være med til at bringe skolerne i Holstebro i front når det gælder teknologiforståelse og digital dannelse i den daglige undervisning. Det vil også være tilfældet efter projektets afslutning om tre år.