Søger du et meningsfuldt pædagog- eller ergoterapeutjob? Tilslut dig STU Mariebjergs team i Holstebro!

dato

STU Mariebjerg søger pædagoger eller ergoterapeuter.

Da vi har et øget elevoptag fra august 2025, søger vi nye kollegaer. Vi er et stort hus med både STU og kollegium, og en afdeling i Holstebro. Vi er ca. 45 ansatte på Mariebjerg og er organiseret under Socialafdelingen i Center for Psykiatri. Vores kerneopgave er at samskabe et kvalificeret hverdagsliv for og med vores borgere.
STU Mariebjerg har fra d. 01-10-2025 ledige stillinger. Ansættelsen bliver på 32-35 timer/uge. Har du ønske om fuldtid (37 timer), hører vi også gerne fra dig
STU er en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med kognitive -og fysiske funktionsnedsættelser og unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Vi arbejder ud fra et recovery orienteret perspektiv, hvor eleven betragtes som erfaringsekspert med vigtig viden om egne personlige drømme, ønsker og håb.

Specifikt søger vi en medarbejder til vores STU-afdeling på Thorsvej i Holstebro (gruppe 4).

Beskrivelse af STU Thorsvej:
På STU Thorsvej ansættes du til at varetage en mindre gruppe af elever, som alle har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og har brug for særlig støtte til struktur og dagens aktiviteter.
Enkelte elever har brug for skærmning, hvor de er i eget lokale, mens andre elever profiterer af det sociale fællesskab. Flere af eleverne er kørestolsbruger, og der anvendes lift til forflytninger i hverdagen. Alle elever har brug for støtte til personlig hygiejne.
Elevernes ugeskema er sammensat af faste genkendelige aktiviteter, med henblik på at lære nye færdigheder.
Vi vægter et kollegafællesskab, der bygger på omsorg for hinanden og åben dialog. Vi er et hold, der spiller hinanden gode og fejrer de mange små succeser i hverdagen.

Som kollega forventer vi at du:

  • At du som udgangspunkt har erfaring i forhold til målgruppen.
  • At du er uddannet pædagog eller ergoterapeut.
  • At du er positiv og imødekommende.
  • At du kan arbejde i et udfordrerende miljø, hvor kollegial sparring er en vigtig del af hverdagen.
  • At du kan drage omsorg og understøtte et udviklende læringsmiljø for vores unge mennesker, hvor oplevelser og nærvær er i centrum.
  • At du kan arbejde 1:1 når situationen ”kalder” på dette.
  • At du muligvis har særlige kompetencer – og interesseområder f.eks. indenfor musik.
  • Har erfaring med at dokumentere den faglige indsats og kan viderebringe dine refleksioner.
  • Der er tale om en målgruppe med komplekse problemstillinger, som kan have svært ved at affektregulere, hvorfor der kan forekomme udadreagerende adfærd.

Hvem er vi:
  • Vi er et ”fyrtårn” inden for specialområdet, hvor et udviklende ungdomsmiljø er omdrejningspunktet.
  • Vi bringer os selv i spil, og bruger energi og humor til, at udvikle og skabe gode oplevelser for og med vores elever.
  • Målgruppen er unge mennesker i alderen 17-25 år, som tager en STU-uddannelse.
  • Vi arbejder med undervisning, hvor fokus er, at eleven opnår så selvstændigt et voksenliv som muligt. Elevernes mål tager afsæt i både sociale, personlige, faglige og praktiske færdigheder.
  • Personalegruppen på STU Mariebjerg er tværfagligt sammensat af lærere, ergoterapeuter, pædagoger og omsorgsmedhjælpere.
  • Vi arbejder med forløbsplaner, som indeholder mål og kompetencer, eleverne skal opnå, imens de tager STU-uddannelsen.
  • Teamsamarbejde og kollegial sparring er nøgleord i forhold til en ansættelse på STU Mariebjerg.
  • Vi følger Holstebro Kommunes ferieplan, derfor afholder personalet ferie når skolerne og ungdomsuddannelserne holder lukket.

For yderligere information
Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte funktionsleder Jacob Jensen på hverdage i tidsrummet 8.00-16.00. Telefon 30 51 72 89/96 11 46 45.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Der er ansøgningsfrist mandag den 25. august 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 28. august fra kl. 8.00-16.00. Samtalerne afholdes på Thorsvej 67-69 i Holstebro.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kommune, Kirkestræde, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/49311189-57e8-4b7a-9a35-6658d3e298e0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook