Søges: Uddannet lærer til Styrkeklasse på Nørre Boulevard Skolen - Vær med til at skabe meningsfulde skoledage

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nørre Boulevard Skolen søger pr. 1. august 2024 en uddannet lærer til vores Styrkeklasse (specialiseret tilbud) på 5. årgang. Fagene vi ønsker dækket er dansk, sprogfag, kristendomskundskab, H/D og madkundskab. Desuden vil du blive klasselærer.
Kompetence inden for det specialiserede område kombineret med undervisningskompetence er vigtigere end egentlig linjefagsuddannelse.

Stillingen er en fast stilling på foreløbig 80% - fuld tid kan muligvis aftales, hvis ansøger ønsker det.

Styrkeklasserne er det mindst indgribende specialtilbud i Holstebro Kommune, og er placeret dør om dør med almen. På NBS arbejder vi vedholdende på at være skole for ALLE elever, og det betyder bl.a., at vi har en målsætning om, at flere elever får deltagelsesmuligheder i det almene skoletilbud. Den målsætning skal du kunne se dig selv i.
Vi har omkring 80 elever i vores styrkeklassetilbud fordelt på alle årgange.

For os er det vigtigt, at der er et rigtig godt match mellem dig som lærer og menneske, og så den skole og det fællesskab som vi er og arbejder på at blive. Når vi tillægger et godt match stor betydning, er det fordi, vi ved, at et meningsfuldt arbejde for langt de fleste mennesker skabes på grundlag af hvem man arbejder sammen med, og hvordan man gør det.
Vi står på en forståelse af, at vi lykkes i fællesskabet – og det forpligtende fællesskab stiller vi til rådighed.

På NBS vil du blive en del af en skole hvor din dømmekraft, dine beslutninger og handlinger er med til at etablere og udvikle gode skole- og arbejdsdage. Du får frihed til og ansvar for at bruge din professionsviden og –erfaring til gavn for eleverne. Du vil blive understøttet af dygtige kollegaer og et forpligtende teamsamarbejde, hvor du kan forfine din og andres praksis gennem sparring og vejledning.

For at give dig den bedst mulige start professionelt og socialt her på NBS, vil du få tilknyttet en mentor, og du vil have kontinuerlige samtaler med din nærmeste leder.
Vi vil være opmærksomme på, hvordan du kommer i gang, og hvordan du trives i arbejdets mange facetter. Vi ved, at det ofte er forbundet med udfordringer at begynde et nyt sted - og måske for første gang i lærerjobbet, og de udfordringer kan vi ikke fjerne for dig, men vi kan love dig, at du ikke står alene med at finde og kvalificere løsninger.

I det hele taget, er det vigtigt for os, at du oplever dig som en del af fællesskabet, og vi er glade for, at den ambition også kan aflæses i vores APV, hvor vi har særligt flotte besvarelser indenfor fx: arbejdsglæde, positiv feedback kultur, indflydelse og meningsfuldhed.

Indgangen til den givende undervisning vurderer vi, er en oprigtig mellemmenneskelig relation til eleverne, som skal kunne mærke, at du vil dem, både som de personer de er, og den gruppe de er, men også at du vil dem noget fagligt og derved åbne verden for dem. Du har forventninger til eleverne - både som individer i fællesskabet og som nogle der skal have værdifulde færdigheder og viden gennem din undervisning, og du kan afstemme dine forventninger i forhold til elevernes forudsætninger, så de oplever progression i faglig og social læring.

Den sociale læring bygger på to grundlæggende forståelser. Dels at det er problemet, der er problemet – og ikke barnet der er problemet, og dels at uhensigtsmæssig adfærd ændres ved, at ændre sammenhængen den udspiller sig i. Det betyder, at du har et syn på eleverne, der flugter med værdierne ansvar, omsorg og respekt, som vi praktiserer gennem PALS, og du skal have forståelse for og vilje til at arbejde i konteksten.

Vi forventer en professionel adfærd, og det betyder, at du planlægger og gennemfører dine aktiviteter med blik for elevernes forudsætninger, at du bidrager til et løsningsrettet teamsamarbejde, at du udviser ansvar for samarbejdet med forældre, og kan "holde blikket på bolden" når situationer bliver følelsesfyldte.
Hos os er professionel adfærd også noget så klassisk som mødestabilitet og rettidighed, fordi din kontinuitet og forudsigelighed har betydning for andres positive forventninger til dig.

NBS har ca. 750 elever og 90 medarbejdere, og vores skoledag folder sig ud i flotte, lyse og moderne rammer samt gode faciliteter inde og ude.
Udover Styrkeklasser har vi almene klasser for elever i 0.-9. klasse, og klasser for elever der dyrker sport på eliteniveau. Desuden har vi SFO for både almenområdet og det specialiserede område.

Vi er en skole med stor mangfoldighed i sin allermest positive udgave, og er stolte over at være en skole for ALLE for vores elever.

Du opfordres til at læse yderligere om NBS på: folkeskoleniholstebroby.holstebro.dk/ og besøge vores Facebook-side.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
om stillingen og skolen kan fås ved henvendelse til Malene Dreyer, afdelingsleder for Styrke, telefon 26 83 32 26.

Ansøgningsfrist
Mandag den 10. juni 2024 kl. 9.00.

Ansøgere der indkaldes til samtale vil blive kontaktet telefonisk mandag den 10. juni 2024 efter kl. 15.30.
Ansættelsessamtaler afvikles onsdag den 12. juni 2024 fra kl. 14.30.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kommune, Kirkestræde, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054911

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook