Sønderlandsskolen skal være mester i orkester

Foto: Holstebro Kommune. På Sønderlandsskolen har eleverne indtil nu haft mulighed for at spille på violin, trompet og kontrabas. Efter sommerferien bliver der udvidet med klarinet, obo, tværfløjte, cello og basun.
dato

Sønderlandsskolen i Holstebro er blevet udvalgt til det landsdækkende projekt "OrkesterMester", et samarbejde med Holstebro Musikskole.

Projektet, der løber fra 2024-2027, har modtaget 520.000 kr. til indkøb af instrumenter.

Elever i 4.-6. klasse vil få mulighed for at lære at spille på nye instrumenter som klarinet, obo, tværfløjte, cello og basun, og de vil lære at spille sammen i et symfoniorkester.

Formanden for Børne- og Familieudvalget, Klaus Flæng, ser musik som en måde at styrke kulturel dannelse og fællesskab blandt eleverne.

Skoleleder Rasmus Højlund Sørensen ser projektet som en mulighed for at inkludere elever, der ellers ikke ville have adgang til et musikalsk fællesskab, og håber på at skabe et bæredygtigt skoleorkester.


https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/soenderlandsskolen-skal-vaere-mester-i-orkester?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=75724&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Børn,Unge,Kultur
Kilde: Holstebro Kommune

Seneste på facebook