Regionmesterskaberne i SKILLS blev vundet af SOSU-elever
Louisa Jensen fra Holstebro Kommune vandt i weekenden regionsmesterskabet i SOSU SKILLS sammen med sin makker, Signe Gundlach. De to piger har nu fået til opgave at repræsentere Region Midtjylland ved DM i SKILLS om tre måneder.
Louisa Jensen er ansat som Social- og sundhedsassistentelev i Holstebro Kommune og er elev på den nye SOSU-skole i Holstebro.
Bedste omsorg op pleje
SKILLS-konkurrencen gik ud på at 12 elever fra forskellige regioner i Jylland skulle konkurrere i at yde omsorg og pleje for to professionelle skuespillere. De to spillede de almindelige borgere Niels og Inga, som der i et live rollespil skulle gengive hverdagen på et plejecenter.
Louisa og Signe ydede den bedste pleje og skal derfor snart deltage i DM i SOSU SKILLS, der bliver afholdt d. 28-30. april 2022 i Høng, Kalundborg.
Eleverne fra den lokale Holstebro SOSU-skole har siden 2017 vundet to Danmarksmesterskaber og to andenpladser.
Læs mere om DM i SKILLS her.