BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Gråkjær Landbrug A/S søger en salgssupporter til at assistere vores projektkonsulenter. Personen skal have med et solidt kendskab til landbrug og dyrehold for at kunne hjælpe med at sammensætte de rette byggeprojekter til vores kunder.
VIRKSOMHEDEN
Gråkjærkoncernen bygger på stærke og vestjyske værdier og har mere end 50 års erfaring med landbrugsbyggeri. Vi har opbygget et gennemprøvet koncept, der kombinerer avanceret teknologi, viden om dyrevelfærd, økonomisk forståelse og solid projektledelse. Troværdighed, ordholdenhed, udvikling og orden i tingene er fundamentale pejlemærker i vores daglige arbejde.
Siden virksomhedens opstart er det blevet til mere end 4.000 byggeprojekter i ind- og udland, og i dag opføres nøglefærdige totalentrepriser indenfor områderne erhverv, boliger og landbrug.
Hos Gråkjær er medarbejderne vores vigtigste værdi og største ressource. Du vil blive en del af en flad organisation, der er karakteriseret ved åben dialog mellem ledelse og medarbejdere, og hvor den enkelte medarbejder har indflydelse på dagligdagen.
HOS OS TILBYDER VI
- Spændende og afvekslende arbejdsopgaver i et dynamisk miljø
- Et job i en solid virksomhed med stor ordrebog og stor pipeline
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Attraktiv lønpakke med pensionsordning og sundhedssikring
- Mulighed for deltagelse i medarbejderaktieprogram
- Usædvanligt godt selvskab og herlige kolleger
STILLINGEN
Du vil få din daglige gang på kontoret i Holstebro, hvor du vil fungere som salgsback-up for Gråkjærs projektkonsulenter. Du skal desuden påregne spredt rejseaktivitet i løbet af året i forbindelse med messer og kundebesøg.
Arbejdet udføres med support fra projektafdeling, brandteknisk rådgivning og egne miljøkonsulenter - naturligvis i et tæt samarbejde med udvalgte leverandører og samarbejdspartnere. Det primære marked er landbrugsbyggeri til grisehold i Danmark.
De væsentligste ansvarsområder vil være
- Indretning samt udarbejdelse af skitseforslag
- Kalkulation af projekter samt indhentning af tilbud fra eksterne leverandører
- Opdatering og vedligehold af kalkulationsprogram
- Teknisk support til projektkonsulenter
- Udarbejdelse af kontraktoplæg, grundlag for tegningsoplæg m.v.
- Assistance i forbindelse med myndighedsbehandling
- Deltagelse i kundemøder og messer
DU
- Er uddannet landmand, jordbrugsteknolog eller har anden landbrugsfaglig uddannelse
- Er god til at kommunikere med mennesker og skaber tillid
- Er proaktiv og selvstændig med evnen til at tage initiativ og drive projekter fremad
- Er udadvendt og god til at samarbejde i teams
- Er åben for at lære nye ting og holde dig opdateret med de nyeste trends og teknologier i branchen
- Er god til at vedligeholde relationer med kunder og samarbejdspartnere
Er du interesseret i at blive en del af Gråkjær, hvor vi vægter udvikling, samarbejde og trivsel højt, så send din ansøgning og CV til os. Vi ser frem til at høre fra dig.
Vi afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet.
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte produktionsdirektør for egenproduktion Uffe Jensen på tlf. 2032 0099 eller projektkonsulent Jesper Knak på tlf. 2222 3865.
Se mere om Gråkjærs værdier her https://graakjaer.dk/karriere
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gråkjær Landbrug A/S, Fabersvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080953