Stem med igen, det er snart fire år siden

Profilbillede
dato

Du kan nu kigge tilbage på, hvordan det gik med valgurnerne til det sidste kommunalvalg for fire år siden. Hvor mange og hvor var der flest borgere, der stemte?

Holstebro var bedre end gennemsnittet

Til kommunevalget i 2017 var der hele 34.319 borgere, der stemte. Det svarer til 75,83% af kommunens vælgere. På landsplan var stemmeprocenten 70.8%

Flere kæmpede om 1. pladsen

Der er 10 valgsteder i Holstebro Kommune. Det mest ’populære’ valgsted i 2017 var Mejdal, hvor 83,6 % af vælgerne stemte - tæt fulgt af Mejrup, hvor 83,2 % satte deres kryds.

De 10 valgsteder er: 

  • Black Box i Musikteatret I Holstebro
  • Nørre Boulevard Skolens hal i Holstebro
  • Vinderup Hotel
  • Sevel Hallen
  • Vestjysk Fritidscenter i Ulfborg
  • Vemb Kultur- og Forsamlingshus
  • Sdr. Nissum Hallen
  • Mejdal Hallen
  • Mejrup Kultur- og Fritidscenter
  • Skave & omegns Multihus

Færre partier at stemme på

I år er der 11 partier du kan vælge at stemme på. Det er et parti færre end i 2017, hvor der var 12.

Det samme gør sig gældende mht. kandidater. I år er der 94 kandidater der kan stemmes på til kommunalvalget. I 2017 var der 104.

Der er 27 pladser i Holstebro Byråd. I 2017 genopstillede 26 kandidater – 21 af dem blev valgt ind. I år genopstiller 25 af de nuværende byrådsmedlemmer.

Brevstem nu

Husk at du kan brevstemme indtil 12. november. På fredag holder Borgerservice i Holstebro, Vinderup og Ulfborg ekstra åbent for brevstemmer fra kl. 9.00 - 16.00. Du behøver ikke bestille tid. Husk at medbringe legitimation.

Læs mere om kommunalvalget på www.holstebro.dk/valg21 

Kilde: Holstebro Kommune

Seneste på facebook