Stort VM-brag i boksning skal udkæmpes i Holstebro til efteråret

dato

Dina Thorslund, den ubesejrede WBO-verdensmester i bantamvægt fra Holstebro, står over for sin hidtil største kamp den 1. september 2023 i Gråkjær Arena. Hendes modstander er den mexicanske Yuliahn Luna Avila, der er verdensmester i WBC. Der er ikke kun to VM-bælter på spil, men også den prestigefyldte "Ring Magazine" titel, da de to boksere er rangeret som nummer et og to på The Rings verdensrangliste. Dette er første gang, at der bokses om denne ærefulde titel på dansk jord.

Dina Thorslund er allerede en af de største navne på den danske boksescene og er rangeret i top 10 blandt kvindelige boksere på verdensplan. Hvis du vil være tæt på begivenhederne og finde ud af, om verdens bedste bokser stadig bor og arbejder i Holstebro efter den 1. september, kan du købe billetter på fightticket.dk.

Udover det store VM-brag vil der også være andre boksekampe, herunder en kamp med den nykårede WBO Europe Champion, Jacob Bank. Følg med på TK Promotions Facebook-side for flere nyheder om boksestævnet i Gråkjær Arena.

Holstebro Kommune er sponsor for VM-stævnet.

Kilde: Holstebro kommune

Seneste på facebook