Stud.jur til Retten i Holstebro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Retten i Holstebro søger en jurastuderende til 7-15 timers stilling med tiltrædelse hurtigst muligt

Vi søger en jurastuderende til vores administration og fogedret, der med gode faglige, personlige og sociale kompetencer kan bidrage til at løse rettens opgaver. Du vil som studentermedhjælper få ansvarsfulde arbejdsopgaver med sagsbehandling og et unik indblik i, hvad en domstolsjurist beskæftiger sig med.

Du vil under din ansættelse høre til vores administration, hvor du selvstændigt skal fungere som notar og afholde notarforretninger.

Udover opgaven som notar vil du også behandle anmodninger om retshjælp og aktindsigt, ligesom du skal udarbejde domsresumeer til vores hjemmeside.

I fogedretten består opgaverne i oprettelse og håndtering af betalingspåkrav og udkørende fogedforretninger (udsættelses- og besigtigelsessager).

Som studentermedhjælper vil du blive oplært inden for et afgrænset område - men med mulighed for at udvide dit arbejdsområde på sigt. Arbejdet som studentermedhjælper vil også indeholde mere rutinepræget arbejde.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har afsluttet 1. år på studiet, er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil. Herudover ser vi gerne, at du har lysten til at påtage dig ansvaret for egen udvikling, udviser initiativ og kan arbejde selvstændigt og sammen med andre. Arbejdet ved domstolene indeholder en del kommunikation, både ved møder, mails og telefonen –derfor er det afgørende, at du formulerer dig klart, præcist og tydeligt både skriftligt og mundtligt.

Ansættelse og løn
Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere i staten.

Du aflønnes med det faktiske antal arbejdstimer. Timelønnen udgør for tiden 132,84 kr. pr. time.
Vi tilbyder en ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig 7-15 timer og tiltrædelse hurtigst muligt. I eksamensperioder vil der være mulighed for at aftale færre timer.

Da Retten i Holstebro gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Når du har besluttet dig for at søge
Stillingen søges online via vores rekrutteringssystem ved at trykke på "Søg stillingen" i højre side.
Du skal vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer der angiver karakterer og karaktergennemsnit, samt eventuelle udtalelser.
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest 13. marts 2024
Vi forventer at afholde samtaler med udvalgte ansøgere i uge 12 & 13.

Mere om os og stillingen
Hvis du vil vide mere om Retten i Holstebro kan du enten søge information på vores hjemmeside www.domstol.dk/holstebro eller kontakte Funktionschef Kira Cecilie Laugesen tlf. 99685472

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Retten i Holstebro, Stationsvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998886

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook