Supply chain planner hos Creativ Company - planlægning og optimering i kreativ virksomhed

dato

Er du passioneret omkring planlægning, analyse og optimering? Vil du være med til at gøre en forskel og vil du have en chance for stor udvikling, så er her stillingen som Supply Chain Planner hos Creativ Company!

Hos Creativ Company fylder leg og kreativitet alt. Vi er en af Nordeuropas førende koncerner indenfor kreative hobbymaterialer og legetøj. Vi er en ambitiøs virksomhed i stor vækst og med fart over feltet, hvor vi hele tiden ønsker at følge med udviklingen inden for de forskellige markeder for kreativitet, leg og læring.


Din rolle

Som vores nye Supply Chain Planner bliver du en vigtig del af vores vitale Operations funktion. Stillingen er placeret i planning teamet med reference til vores Supply Chain Planning Manager.

Du vil få et selvstændigt ansvar for at sikre leveringsevne/availability og lageromsætningshastighed på en række produkter, som primært sources fra Asien, Indien og Europa.

Vores supply chain planning drives via en avanceret software løsning (AGR).


Dit nye team

Du bliver en del af et Planning-team på 6 personer, hvor faglig sparring, samarbejde og godt humør er en naturlig del af hverdagen.

Vi arbejder tæt sammen om at sikre høj availability til vores kunder samtidig med, at vi holder lageret i balance. Ingen sidder alene med udfordringerne, og vi tror på, at de bedste løsninger ofte opstår gennem dialog og forskellige perspektiver.

Vi er et team med passion for Supply Chain, og vi deler gerne både erfaringer, idéer og succeser med hinanden. Samtidig er der plads til at udfordre eksisterende processer og komme med nye forslag til, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre.


Dine opgaver inkluderer:

  • Disponering og operationelt indkøb
  • Opfølgning på indkøbsordrer fra ordreafgivelse til varerne ankommer på lageret.
  • Løbende dialog med leverandører omkring leveringstider, kapacitet og performance
  • Sikring af de rette sikkerhedslagre på tværs af dit ansvarsområde.
  • Analyse af salgsudvikling og forecast som grundlag for disponeringsbeslutninger.
  • Koordinering af kampagner og aktiviteter på tværs af salg, marketing og indkøb.
  • Lageroptimering og identifikation af forbedringsmuligheder i processer og arbejdsgange.


Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med eller interesse for Supply Chain Planning, disponering og lagerstyring.
  • Gerne har en uddannelse inden for Supply Chain Management, Logistik, Indkøb, Produktion eller lignende (ikke et krav).
  • Er nysgerrig af natur og motiveres af at forstå sammenhænge i data.
  • Har en analytisk tilgang og trives med at omsætte tal til konkrete handlinger.
  • Har lyst til at arbejde med optimering af processer og kontinuerlige forbedringer.
  • Kan balancere høj availability med sund lagerbinding.
  • Motiveres af at skabe resultater gennem struktur, analyse og samarbejde.
  • Er superbruger i Excel/Power BI og gerne kender til Business Central og AGR softwareløsningen (ikke et krav).
  • Er en holdspiller, som både bidrager med egne idéer og hjælper kollegaer.
  • Tør stille spørgsmål og udfordre eksisterende arbejdsgange, når der er potentiale for forbedringer.
  • Trives med leverandørkontakt og opfølgning, hvor relationer og vedholdenhed er vigtige værktøjer.


Hvem er vi?

Creativ Company er en af Nordeuropas førende leverandører af kreative hobbymaterialer og legetøj.

Vi er en kapitalfondsejet virksomhed i rivende udvikling, hvor leg og kreativitet er i centrum. Hos os går medarbejderkultur og socialt ansvar hånd i hånd med vores forretningsmål. Vi stræber efter at blive bedre hver dag – og vi sætter en ære i at skabe en imødekommende og ambitiøs arbejdsplads.


Creativ Company sælger hobby- og beskæftigelsesmaterialer samt legetøj til kunder i mere end 40 lande.

Vi har salgsselskaber i 9 europæiske lande og er samlet set 300 kolleger – hvoraf cirka 230 arbejder på hovedkontoret i Holstebro.

Vi har et bredt sortiment med over 20.000 varenumre, som vi ekspederer fra vores automatiserede lager (Autostore) i Holstebro.

Hos os bliver du en del af en international virksomhed i vækst, hvor vi har en imødekommende, uhøjtidelig og ambitiøs arbejdskultur – og hvor vi hver dag arbejder for at gøre hinanden og forretningen endnu bedre.

Læs mere her: https://www.cchobby.dk/om-os


Vi tilbyder

Hos Creativ Company får du:

  • Et stærkt fagligt miljø med plads til sparring og udvikling
  • En arbejdsplads med højt til loftet – både fysisk og mentalt
  • Indflydelse på processer og mulighed for at sætte dit præg på stillingen
  • En hverdag præget af samarbejde, åbenhed og ambitioner
  • Et socialt og uhøjtideligt arbejdsmiljø i en international virksomhed


Ansøgning

Man må jo gerne drømme stort og være optimistisk, derfor håber vi at finde den rette kandidat hurtigst muligt og gerne inden sommerferie, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted. Dog haster det jo ikke mere end det jager, så vi venter selvfølgelig på den rette kandidat, og kræver det samtaler efter sommerferien, så accepterer vi dette.

Vi glæder os til at se dit CV og høre fra dig :)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Creativ Company A/S, Rasmus Færchs Vej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/eab23706-4844-4b96-8990-50cc3efc0fcd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet