Sygeplejerske eller SOSU-assistent søges til udfordrende og udviklende stilling ved Specialcenter Skovvang

dato

Har du lyst til at støtte socialt udsatte borgere til at mestre flere ting i dagligdagen, så de kan opnå et kvalificeret og meningsfyldt hverdagsliv, så er det måske lige dig, vi søger.

Vi søger sygeplejerske/social-og sundhedsassistent til SST, både erfarne og nyuddannede er velkommen – vi kan tilbyde:

1 fast stilling med tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale

Vi tilstræber fuldtids ansættelse, men skulle andet timeantal ønskes (30-37 timer pr. uge), er vi åbne overfor det.

Skovvang er en social boform under Center for Social Indsats (CFI). Boformen opsøges af hjemløse, ofte med misbrugsproblemer, sociale problemer, psykiske problemer, tilpasningsproblemer m.v.

Sundhedsfagligt afsnit består af to underenhederDet alternative plejehjem Skovly samt Social- og sundhedsteam (SST).

Social- og sundhedsteam er et team som løser opgaver både inde og ude. Opgaver, som varetages inde, foregår på vores SST-modtagelse som er et §110 tilbud. Her modtager vi hjemløse eller funktionelt hjemløse borgere til et stabiliserende ophold. Vi har 16 pladser på afdelingen.
Opgaver, som varetages ude, er sundhedsfaglige opgaver efter sundhedslovens §138, hvor der er tale om komplekse sociale problemstillinger koblet sammen med sundhedsfaglige opgaver. Teamet yder også hjælp og sparring til døgninstitutionerne i socialafdelingen i Holstebro kommune. Der kan ligeledes forekomme opgaver på Holstebro asylcenter.
Vi har telefonvagten i ydertimerne for Holstebro krisecenter. Vi hjælper ved behov med medicinudlevering på Rusmiddelcenteret.
Derudover varetager vi sundhedsfaglige opgaver såsom medicinudlevering, vurdering af akut opstået sygdom, tilsyn af borgere på bo-afdeling samt sundhedsfaglige opgaver såsom sårpleje, injektioner, sparring på de andre botilbud på Specialcenter Skovvang.

Det alternative plejehjem Skovly er for borgere, som er fysisk og psykisk præget af et liv med misbrug og psykiske vanskeligheder. Der er 10 pladser.
Der arbejdes med både sundhedsfagligt og pædagogisk perspektiv.
Skovly er med i et 3-årig modningsprojekt Traume Bevidst Tilgang (TBT), hvor vi er i gang med det sidste år.

Vi skal i gang med at implementere TBT på resten af Skovvang hermed også SST. Du vil få mulighed for at være med i denne spændende implementeringsfase og blive klogere på TBT.

Der er tale om spændende stillinger, som er alsidige. Der mulighed for at udvikle sig og lære om flere felter. Vi arbejder både med struktureret forløb og akutte forløb.

Vi arbejder ud fra en overordnet recovery- og ressourceorienteret tilgang, hvor der er fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi møder borgeren med tillid, anerkendelse og respekt, men har samtidig fokus på at styrke den enkeltes selvstændighed og ansvarlighed.

Vi søger nye kollegaer, der har et naturligt ”drive”, der trives med kontinuerlige forandringer med høj arbejdsintensitet, og som samtidig har en ambition om at bidrage til, at borgerne opnår de bedste strategier til at mestre eget liv. Skovvang er en institution, som er orienteret mod omverdenen og fokuseret på kerneopgaven. Det betyder en organisation med store muligheder for udfordringer og udvikling.

Du vil kunne forvente:

  • at blive en del af et team af højt motiverede og dygtige kolleger (sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter), der sætter åbenhed, loyalitet, teamsamarbejde og faglighed højt i hverdagen
  • en arbejdsplads, der lægger vægt på et sikkerhedsmæssigt trygt og tværfagligt miljø som ramme for brugere og medarbejdere
  • mulighed for at have vagter både inde og ude
  • være med til at udvikle på et nyt sammenlagt team
  • få mulighed for at løse opgaver og funktioner i og på tværs af det sundhedsfagligt afsnit (inde, ude og det alternativ plejehjem Skovly)
  • Intro program af 2 ugers varighed som ”føl” i alle vagtlag og mulighed for sparring
  • Dag- og aftenvagt og weekender (6 weekender på 16 uger)

Vi ønsker at du:
  • er uddannet sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent
  • har erfaring med eller interesse for målgruppen
  • kan se muligheder frem for begrænsninger
  • nyder at arbejde såvel selvstændigt som indgå i teamsamarbejde samt samarbejde på tværs i organisationen
  • kan lide at arbejde med struktur, tydelighed og genkendelighed og det akutte
  • er god til at udtrykke dig i skrift og tale og ikke mindst til at lytte til såvel det talte ord, som pausen og personen
  • er fleksibel og omstillingsparat både i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver
  • har lyst og mod på også at løse opgaver i Skovly

Herunder vil vi se på, om du:
  • har en god situationsfornemmelse og kan balancere mellem tålmodighed og konsekvens
  • er ansvarlig, loyal og skaber naturlig tillid og respekt om din person og er en god kollega
  • kender egne grænser, styrker og svage sider

Nærmere oplysninger: om Specialcenter Skovvang og stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder May Christensen telefon 96 11 36 80 eller koordinator Mette Michaelsen telefon 96 11 36 81 eller koordinator Tanja Nielsen telefon. 96 11 36 83.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og reglerne i Ny løn.
Det er et krav at man har B- kørekort.

Ansøgningsfrist:
Mandag den 20. april 2026 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 23. april 2026 om formiddagen

Kun ansøgninger sendt elektronisk via opslaget vil komme i betragtning

Du kan læse mere om Center for Social Indsats og Specialcenter Skovvang på hjemmesiden: www.skovvang.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skovvang, Herningvej, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/55e04035-0607-4bbd-89ad-82ae8ddb1254

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet