Vi tror på, at alle børn og unge skal have et godt liv nu og i fremtiden.
Brænder du for at stå i spidsen for et team af fagligt kompetente, engagerede og dedikerede socialrådgivere med godt humør? Så glæder vi os til at møde dig.
I Familiesektionen har vi fokus på tydelig, tilgængelig og nærværende ledelse som et grundvilkår for at kunne sikre stabilitet og høj kvalitet i arbejdet med familierne.
Vores teamleder i Familie- og handicapteam går på barsel og vi søger dig der som leder kan gå foran i forhold til at skabe faglig kvalitet og udvikling og samtidig have fokus på det gode arbejdsmiljø med en anerkendende og inddragende tilgang. Vi arbejder efter en fælles strategi om, at vi skal levere god faglig kvalitet ud fra en fælles retning.
Efter endt barselsvikariat vil der være mulighed for ansættelse, som socialfaglig konsulent.
Familiesektionen er Holstebro Kommunes myndighedsafdeling på Børne- og familieområdet og har alle myndighedsfunktioner i relation til Barnets Lov i aldersgruppen 0-23 år.
Sektionen består af; et Familie- og handicapteam og to almene teams, der hver er delt i to distrikter. Derudover består sektionen af en socialfaglig konsulent, 4 familieplejekonsulenter og et administrativt team. Ledelsen består af sektionsleder og 3 teamledere, hvor du bliver den ene. Samtidig har vi et tæt samarbejde med vores skoler, daginstitutioner, sundhedsplejen, PPR, samt vores eksterne samarbejdspartnere til sikring af en helhedsorienteret indsat omkring familien.
Som teamleder i Familie- og handicapteamet har du bl.a. følgende overordnede opgaver
- Understøtte dit team og dine medarbejdere med faglig sparring og træffe beslutninger og afgørelser
- Sammen med øvrig ledelse at styre sagsudviklingen i teamet og hos den enkelte medarbejder, samt understøtte en god økonomistyring.
- Sikre trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø i dit team
- Udvikle metoder, ideer og tænkninger i dit team og i sektionen som helhed
- Overordnet ansvar for anbringelsessager for målgruppen, der skal i Børne- og Unge udvalg.
- Det daglige personaleansvar – dog ikke lønforhandling og økonomi
- Socialvagt (i tilfælde af akut opståede sager) ca. hver 8. uge
Som teamleder i Familiesektionen er det ønskværdigt, at du
- Uddannet socialrådgiver og gerne med ledererfaring fra det specialiserede område
- Har kendskab til Barnets Lov og har fokus på faglig kvalitet og udvikling som væsentlig kerneværdi og ikke bange for at tænke i nye baner
- Evner at spille – i forvejen højt kompetente medarbejdere – endnu bedre
- Er åben, ærlig og modtagelig overfor feedback fra dine medarbejdere og kollegaer
- Du er synlig og tydelig, samtidig med, at du kan skabe relationer internt og eksternt
- Du vil gerne gå forrest og formår at skabe følgeskab bl.a. gennem involvering og inddragende kommunikation
- Vægter et godt arbejdsmiljø og arbejder bevidst hen imod dette
- Kan agere i krydsfeltet mellem tæt styring og uddelegering
Sagt med andre ord; du kan lede et team og være aktiv medskaber af en Familiesektion med en fælles kultur og et godt fagligt udgangspunkt. Du har et særligt blik for de inddragende metoder og vil være med til at skabe et miljø med høj faglighed.
Til gengæld får du
- Ansættelse i en sektion, hvor der er mange spændende ting i gang, og hvor der er en stor faglighed og en stor vilje til at lære og lære fra sig
- En stilling i en organisation præget af en alsidig og udfordrende hverdag, og hvor der kontinuerligt er fokus på at ”gøre det bedste”
- Tæt sparring og tæt samarbejde med en velfungerende ledergruppe, som vægter faglig ledelse højt
- Gode kollegaer og ledere i en sektion, hvor vi også husker at have det sjovt og hyggeligt sammen
- Dygtige medarbejdere der dagligt vil udfordre din tænkning og få dig til at præstere dit ypperste
- Muligheden for at være med til at sætte dit faglige og personlige præg i spil for at vi har en god arbejdsplads
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstvilkår efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsansættelse på 37 timer, med mulighed for fastansættelse som konsulent efter endt barselsvikariat.
Ansættelse pr. 1. juni 2025.
Familiesektionen har til huse på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro.
Nærmere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til Sektionsleder i Familiesektionen, Lillian Storbank, telefon 99 11 52 37, teamleder Lisette Mikkelsen, telefon 96 11 52 31 eller teamleder Dina Mohammad, telefon 96 11 52 23.
Læs også mere på www.holstebro.dk.
Ansøgningsfrist
Søg stillingen online på Holstebro Kommunes hjemmeside senest den 8. april 2025 kl. 8.00.
Udvalgte kandidater skal som udgangspunkt til første samtale den 10. april 2025. De kandidater der går videre til anden samtalerunde skal herefter udarbejdet en personlighedsprofil og have feedback på denne. Anden samtalerunde foregår den 24. april 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn og Unge, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d6a3de8e-6305-4ea7-902e-568b28eb66d1