BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en international virksomhed i markant vækst, og vil du være med til at sikre, at den perfekte kop kaffe fortsat kan nydes hver dag?
På vegne af vores kunde ETNA Coffee Technologies søger vi en Technical Supporter til afdelingen i Holstebro, som dækker hele Skandinavien. Du får din daglige gang i Nupark på et moderne kontor og showroom. Jobbet er for dig, der ønsker faglige udfordringer i krydsfeltet mellem teknik og support, og hvor der også er rig mulighed for personlig udvikling. Du vil desuden opleve fleksibilitet og frihed under ansvar.
Som Technical Supporter bliver du en del af et stærkt set-up, ligesom du vil opleve en flad organisationsstruktur. Du indgår i et tæt samarbejde med Country Business Manager Nordics, som varetager salget til forhandlerne i Norden. Her bidrager du med den tekniske viden om maskinerne.
Du får dermed en varieret arbejdsdag både inde og ude af kontoret med alsidige opgaver, da du:- Besvarer henvendelser fra forhandlere vedr. tekniske spørgsmål
- Vejleder installatører og forhandlere, så vedligehold og reparation udføres problemfrit og korrekt
- Planlægger og afholder træning i ETNA Academy af forhandleres tekniske personale
- Præsenterer kaffemaskiner til forhandlere i et samarbejde med Country Business Manager Nordics
- Dokumenterer og styrer aktiviteter i CRM-system
Derudover kommunikerer du nyheder og forbedringer eksternt, og du evaluerer på produktkrav. I samarbejde med hovedkontoret igangsætter du eventuelle produktændringer, ligesom du løbende deltager i møder med de øvrige Technical Supporters i udlandet.
Hvad skal jeg kunne?Hos ETNA Coffee Technologies vægtes din personlighed højest. Det er nemlig afgørende, at du har en hands-on profil, som trives med en høj grad af kontakt til forhandlere i din hverdag. Det er dog en fordel, hvis du allerede har kendskab til branchen, f.eks. som kaffemaskinetekniker. Derudover lægger vi vægt på din tekniske forståelse. Hvis du ikke har den nødvendige viden om teknikken i en kaffemaskine, lærer du det af dine kollegaer, så længe du har interessen for det.
Din tankegang er kommerciel, og med gode kommunikative evner formår du at formidle løsninger til forhandlere. Ligeledes tænker du et step videre, når du bliver sat overfor en teknisk udfordring eller deltager på et møde hos virksomhedens forhandlere.
Derudover vil du beskrive dig selv som kvalitetsbevidst, fleksibel og selvkørende. Du er dertil nysgerrig, vellidt og jordnær, ligesom det falder dig naturligt at følge op på opgaver.
Hvor søger jeg jobbet?Du søger jobbet hos Adecco, da vi varetager rekrutteringen af ETNA Coffee Technologies’ nye Technical Supporter. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Jørn Skarregaard fra Adecco på tlf.: 28 92 86 74. Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukkes stillingen ned.
Om ETNA Coffee TechnologiesETNA Coffee Technologies udvikler og fremstiller kaffemaskiner og sælger dem til forhandlere over hele verden. ETNA Coffee Technologies forhandlere leverer ingredienserne, og uanset om det er friske bønner eller instant produkter, serverer ETNA Coffee Technologies’ maskiner en lækker kop kaffe, cappuccino eller chokolade. Det er ETNA Coffee Technologies’ passion, og det kan alle smage.
ETNA Coffee Technologies’ hovedkontor ligger i Doetinchem i Holland, her udvikles og produceres alle maskiner. Det betyder 100% hollandsk håndværk og kvalitet. ETNA Coffee Technologies har gennem de seneste 25 år udviklet og produceret en komplet serie af maskiner til varmedrikke.
ETNA Coffee Technologies anvender altid kvalitetsmaterialer til fremstilling af maskiner som sammen med de bedste kaffeteknologier garanterer en professionel og problemfri drift og den perfekte smagfulde kop kaffe.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Adecco, Falkoner Alle 1, 4. sal, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.adecco.dk/jobannonce/?ID=156338&linkref=123071&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877757