Tegnestueleder til IBG Consult i Holstebro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

IBG oplever en positiv vækst og søger derfor en engageret og erfaren tegnestueleder, som har lyst til at være med på rejsen og videreudvikle afdelingen, så den kommer til at stå endnu stærkere i fremtiden og matcher de høje krav, som et moderne byggeri stiller.

Som tegnestueleder hos IBG får du et job med en meget afvekslende arbejdsdag med 4 dygtige kollegaer i afdelingen. Det bliver en af dine fineste opgaver at planlægge og prioritere ressourcerne i afdelingen, så dine medarbejdere trives samtidig med, at en høj kundetilfredshed og tidsfrister opretholdes. For at kunne imødese fremtidige vækst- & strategimål forventes det, at afdelingen skal øges med flere medarbejdere i den nærmeste fremtid, hvor du i samarbejde med afdelingslederen skal være med til at sætte holdet, og skabe rammerne for at overholde strategimålene. Du vil være kaptajnen på holdet, som skabes omkring dig og en vigtig sparringspartner for både ledelsen og medarbejderne.

Desuden vil nedenstående blive en del af din spændende hverdag:

  • Skabe en arbejdsplads med produktivitet igennem høj trivsel, daglig dialog og synlig ledelse
  • Afholde MUS, trivsel- & lønsamtaler
  • Udvikle kollegaer igennem uddannelse og sparring
  • Projektere egne projekter i spidsbelastninger
  • Skabe interne processer, der sikrer effektive arbejdsgange og minimerer sårbarheden, herunder opdatering og vedligeholde projekteringsværktøjer (IT)
  • Inddrage eksterne samarbejdspartnere, når projekteringskapaciteten ikke rækker internt
  • Mentor og kontaktperson for konstruktørpraktikanter (projekterende)

Dit arbejde kommer også til at indebære udarbejdelse af tilbudsmateriale, og du skal have lyst til at have kunde- og rådgiverkontakt til eksterne salgsemner. Der vil naturligvis også være projektering og herunder myndighedskontakt for bygge- og ibrugtagningstilladelser i din arbejdsdag. Hvis du brænder for brandrådgivning, kan det også være en mulighed. Du kan derfor være med til at forme din stilling efter dine kvalifikationer og ønsker.

IBG samarbejder med eksterne rådgivere, så det bliver dit ansvar at stå for kontakten, planlægning og styring samt sikre, at kvaliteten lever op til IBG’s fælles niveau. Desuden vil du stå for indhentning af tilbud og udarbejdelse af kontrakter med de eksterne rådgivere inden for den budget- og tidsramme, som er aftalt for den aktuelle opgave/byggesag. Sideløbende er du med til at videreudvikle det netværk, som IBG samarbejder med.

Vi forestiller os at du har nogle af nedenstående kvalifikationer:

  • Stærk byggeteknisk baggrund (det kunne f.eks. være som byggekonstruktør eller bygningsingeniør)
  • Ledelseserfaring – eller relevant uddannelse
  • Faglig dygtig og elsker at arbejde i Revit
  • Opdateret viden indenfor de nyeste brandkrav og kan evt. udarbejde eller kvalitetssikre brandmateriale
  • Opdateret viden indenfor statik
  • Opdateret viden om bæredygtigt byggeri
  • Erfaring med erhvervsbyggeri er et plus

Af menneskelige egenskaber ønsker vi en kollega, som:

  • Er empatisk og lyttende
  • Kan lide at udvikle på sine medarbejdere og se dem lykkes
  • Er struktureret og beslutningsdygtig
  • Er god til at skabe overblik
  • Er udadvendt og imødekommende
  • Er proaktiv og kan få ting til at ske
  • Er en holdspiller
  • Trives med at have mange forskellige sager i gang på en gang

IBG kan tilbyde dig:

  • At blive en del af en udviklende virksomhed, hvor personlig udvikling og efteruddannelse er en selvfølge
  • En ordentlig og direkte kommunikation
  • Afvekslende opgaver indenfor det private, for erhvervs- og for offentlige kunder
  • Kollegialt sammenhold og faglig kompetent sparring
  • Flad organisation og direkte ledelse
  • Frokostordning og en aktiv personaleforening
  • Pensionsordning med sundhedssikring
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring

Vi håber, at du kan se dig selv i jobbet, men skulle du sidde med et par spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Rekrutteringschef Sussi Lybecker, Humano, tlf.: 9244 5927 eller på mail sussi@humano.dk

Der afholdes løbende jobsamtaler og ansættelse finder sted, når vi har fundet den rette kandidat. Vi glæder os til at modtage dit cv via: www.humano.dk.

 

IBG Consult

IBG Consult arbejder med totalrådgivning indenfor byggeri, og tilbyder både private, erhvervs- og offentlige kunder at rådgive i hele eller dele af processen, uanset om IBG skal stå for byggeriet eller ej. Kompetencerne favner hele processen fra rådgivning om grundkøb og finansiering, konstruktion og brandsikkerhed, bæredygtighed og energioptimering over space-planning (optimering af indretning til virksomhedens behov), bygherrerådgivning i byggeprocessen og Relocation Management.

IBG koncernen består af: IBG Consult, IBG Byggeri og IBG Entreprenør.

IBG Consult og IBG Byggeri er beliggende på Kirkestræde 3 i Holstebro og huser i dag tilsammen 14 medarbejdere.

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

LedelsesRådgiveren ApS, Verdisvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037132

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook