BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger snarest muligt timelønnede vikarer til vores kombineret bo- og dagtilbud på Hyldgården, hus 9 og 29.
Vi søger både faglærte og ufaglærte timelønnede vikarer. Så er du faglært, og bare gerne selv vil styre hvornår du arbejder, er du i gang med studiet og gerne vil supplere SU’en eller holder du et sabbatår, så vil Hyldgården hus 9/29 bestemt være et sted for dig.
Du skal kunne byde ind på minimum 4 vagter pr. måned og gerne flere. Dette kan både være dag- og aftenvagter alle ugens 7 dage.
Det er vigtigt, at du allerede nu ved, at du kan arbejde minimum 4 uger svarende til minimum 30 timer pr. uge i ugerne 26-32, da det forventes, at du vil kunne være med til at dække sommerferien når vores faste medarbejdere skal have ferie.
Hyldgården Hus 9/29 og dagtilbud er for borgere, med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevner i Center for Handicap. Borgerne er i alderen 18-30 år.
Flere af borgerne har tillægsdiagnoser som blandt andet infantil autisme, angelman-syndrom, cerebral parese og epilepsi. Flere af borgerne er kørestolebrugere og har brug for hjælp til alle opgaver igennem døgnet. Du skal derfor kunne se dig selv i plejeopgaver, hvor respekten til den enkelte vægtes højt. Ligeledes er der borgere som ikke har et verbalt sprog, hvorfor der blandt andet bruges ”Tegn til tale”.
Vi vil prioritere en grundig oplæring i begge vores huse, så du kan føle dig godt klædt på til opgaverne.
Kerneopgaven i Center for Handicap er: ”Vi samskaber det kvalificerede hverdagsliv for og med borgeren”. Dette er baseret på en Recovery-baseret tilgang. Medarbejdergruppen er tværfaglig sammensat og består i dag af pædagoger, ergoterapeuter og sundhedsfaglige medarbejdere.
Det er vigtigt at du har kørekort og med rette oplæring, er villig til at køre i husets 9 personers handicapbus. Det er desuden vigtigt at du aktivt bidrager til et godt arbejdsmiljø og bidrager til at have fokus på de gode historier og kan reflektere over egne handlinger, så der kan skabes udvikling til gavn for borgerne.
Vi vil løbende tage relevante kandidater ind til samtale.
Løn
Du bliver aflønnet efter reglerne for NY-løn.
Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Camilla Thorup Elkjær, i tidsrummet 10.00-12.00 alle hverdage på telefon 23 81 01 95, hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 15. juli 2024 kl. 12.00
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hyldgården, Mellemtoft, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043607