BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nørre Boulevard Skolens SFO søger uddannet pædagog til vores styrke SFO fra 1. januar 2024
Nørre Boulevard Skolens SFO søger pr. 1. januar 2024 en uddannet pædagog med specialpædagogisk erfaring til en fast stilling i vores styrke SFO. Stillingen er på 35 løntimer.
Vi har ca. 250 børn i vores velfungerende SFO fordelt på 3 afdelinger. Den ledige stilling er i vores styrke SFO afdeling med visiterede børn fra 0.- 5. kl, hvor vi pt. har ca. 30 indmeldte børn.
Arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet kl. 6-16.40 (mandag-torsdag) og kl. 6-15.50 om fredagen, suppleret med aftenmøder m.m. Der vil være 1 ugentlig morgenvagt. Der arbejdes efter årsnorm.
Vi søger en dygtig faglig kollega, som i indeværende skoleår skal være klassepædagog i 1x samt bidrage med spændende, udviklende og udfordrende aktiviteter i SFO tiden.
Som klassepædagog indgår du i et tæt og forpligtende samarbejde med klasseteamet om at sikre børnenes trivsel, læring og udvikling.
I styrke SFO´en bliver du en del af en medarbejdergruppe på pt. 5 pædagoger, hvor vi vægter en bred vifte af pædagogiske tilbud til børnene med fokus på bl.a. leg, sport og bevægelse, kreativitet samt udeliv. Du brænder for fritidspædagogikken og har stærke kompetencer og en særlig interesse indenfor sport, bevægelse og udeliv.
Du skal kunne se dig selv praktisere værdierne ansvar, omsorg og respekt i PALS, som er rammen om vores daglige pædagogiske arbejde. Det er afgørende, at du er klar og brænder for at børnene på NBS, hvor alle, uanset forudsætninger, skal opdage og udvikle deres faglige og sociale kompetencer.
Vi er NBS - én af tre folkeskoler i Holstebro by og vi skaber rammen om 730 børns og 90 medarbejderes skolehverdag, som folder sig ud i flotte, lyse og moderne faciliteter, både inde og ude. Ud over almen- og styrkeklasser huser vi klasser for elever, der dyrker sport på eliteniveau. Endelig har vi SFO for både almenområdet og det specialiserede område.
Du opfordres til at læse yderligere om NBS på: folkeskoleniholstebroby.holstebro.dk og besøge vores Facebook-side.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende BUPL overenskomst.
Yderligere oplysninger
om stillingens indhold og evt. besøg kan fås ved henvendelse til Mads Pahuus, afdelingsleder for SFO´en på telefon 20 66 84 56 eller telefon 96 11 59 81
Ansøgningsfrist
Onsdag den 22. november 2023 kl. 12.00 og ansættelsessamtaler afvikles tirsdag den 28. november 2023 fra kl. 15.30.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kommune, Kirkestræde, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938795