Ulfsborgs unge tager ansvar

Profilbillede
dato

Den nye og alligevel knap så nye UngCafé, der holder til i Ulfborgs gamle pedelbolig, der åbnede d. 11. marts 2020, hvor landet blev lukket ned på grund af corona, er nu klar til at åbne mere fast.

Det er de unge selv, der i løbet af efteråret har malet, hamret, været forbi IKEA og de lokale genbrugsbutikker. De unges forældre har været forbi og doneret ting og møbler til de kreative rum samt game- og hyggerum.

Det nye køkken er også blevet udstyret med potter og pander, så der kan laves mad. 

UngeCaféen er et sted for alle unge, der er startet i 7. klasse og til og med 17 år. Det er et sted, hvor der er lagt op til, at det er ok at begå fejl, og man tager en snak, så der læres af fejlene, hvilke i sidste ende gør alle klogere og får de unge til at tage ansvar.

På nuværende tidspunkt er hele 55 unge tilknyttet, og UngCaféen er åben hver tirsdag og torsdag fra kl. 18-21. Derudover vil der være åben en fredag om måneden. Fredagen vil være et alternativ til fester og giver de unge mulighed for at mødes, samt at opleve, at det godt kan være sjovt uden alkohol.

Det er gratis at komme i klubben.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook