BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores botilbud står for at flytte i nye skønne rammer, og vi i den forbindelse udvider fra fem til ti pladser, søger vi nye engagerede kollegaer.
I dag har vi hjemme på Hyldgården, men i starten af det nye år flytter vi i nyistandsatte rammer på Birkehøj. Vi er en del af Center for Handicap i Holstebro Kommune.
I Center for Handicap har nattevagterne som kerneopgave at udføre en rogivende indsats som skaber tryghed, sikkerhed, samt mulighed for at yde støtte til borgerne, så der sikres optimale rammer for en god nattesøvn.
Målgruppen er mennesker med psykisk udviklingshandicap, som ofte også er diagnosticeret inden for autismespektret. Vi tilbyder målgruppen en specialiseret indsats, hvor vi tager udgangspunkt i en rogivende tilgang, med fokus på trivsel hos den enkelte.
Hverdagen er tilrettelagt ud fra individuelle støttesystemer, hvor struktur og forudsigelighed er vigtige elementer. Der er tale om en målgruppe med komplekse problemstillinger, som kan have svært ved at affektregulere, hvorfor der kan forekomme udadreagerende adfærd.
Vi står foran en spændene opgave med at flytte i nye rammer. Det betyder, at der vil være et stort fokus på at skabe et godt leve- og arbejdsmiljø, samt implementering af gode arbejdsgange og metoder i de nye rammer. Stedet består af to fløje med 5 borgere på hver fløj. Der kommer til at være en vågen nattevagt på hver fløj. Der må forventes arbejde hver anden weekend. Der arbejdes i udgangspunktet 37 timer, men andre ønsker til timer er også meget velkomne.
Vi søger en kollega som er, rummelig og humoristisk. En kollega som er mødestabil, loyal og som bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Vi forestiller os at du er pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper eller omsorgs – og pædagogmedhjælper. Du må gerne have kendskab til socialområdet og målgruppen. Vigtigst er det dog, at du kan se dig selv i arbejdet, hvor der støttes op om borgerens trivsel hele døgnet også i nattetimerne.
Der er tale om flere faste stillinger som nattevagt.
Du bliver aflønnet efter reglerne for NY-løn.
Ved spørgsmål
er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jane Adrup på telefon 25 61 02 70 eller på mail jane.adrup@holstebro.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, der vil løbende blive kaldt til samtale.
Vi håber også at kunne ansætte løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted, vi ser frem til at høre fra dig.
Frist
20. december 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hyldgården, Mellemtoft, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944934