BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du sergent med lyst til at indgå i en vagtstyrke med faste vagter, så er du måske en del af vores vagtstyrke ved Jydske Dragonregiment.
Om os
Jydske Dragonregiment tilhører kamptropperne og består af 3 bataljoner og en støtteorganisation. Støtteorganisationen består af et udleverende depot, en svær transportdeling, en vedligeholdelsesdeling, et uddannelsesstøtteelement, et element fra Veterancenteret i Ringsted samt et driftsområde i Holstebro.
I Panserbataljon består af en stab, 2 kampvognseskadroner med kampvogn Leopard 2.
II Panserinfanteribataljon består af et stabskompagni, 2 x panserinfanterikompagni med infanterikampkøretøjer (IKK) og pansrede mandskabsvogne af typen M113 G3.
V Uddannelsesbataljon har 2 eskadroner, som forestår uddannelse af to værnepligtshold á ca. 300 værnepligtige hvert år. Endvidere har bataljonen en eskadron der uddannes til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.
Uddannelsesbataljonen skal hverve egnede soldater til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og til Hærens befalingsmandsuddannelser.
Ved Jydske Dragonregiment hersker der en helt igennem professionel tilgang til tjenesten, baseret på gode enkeltkæmperfærdigheder og enheder i høj kvalitet. Alt gennemføres i gensidig respekt graderne og medarbejdere imellem, uden at der slækkes på kravene. Vi ser gerne, at vore medarbejdere afspejler det øvrige danske samfund gennem en ligelig kønsfordeling og en god repræsentation af ikke-etniske danskere.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken Står Den Kække Bi”.
Om stillingen
Som vagtkommandør indgår du som en del af en fast vagtstyrke. Denne består af: 1 leder af vagtstyrken, 6 vagtbefalingsmænd, 7 vagtmænd samt 3 vagtassistenter. Din opgave løses dels i hovedvagten, dels ved patruljer.
Du vil indgå i vagthold som bestrides 12,25 timer ad gangen som nat- og dagvagt. Du vil således i gennemsnit have ca. 13 vagter pr. måned. Resten af månedens arbejdstid afvikles primært som friheder.
Vagtstyrken er personelmæssigt underlagt CH S2.
Vagten ledes af dig som vagtkommandør. Som vagtkommandør er du personelmæssigt underlagt vagtlederen. Du skal gennem din tjeneste bidrage til organiseringen af vagtstyrken, samt professionalisere sikkerhedstjenesten på Dragonkasernen.
Du indgår i garnisonens vagttjeneste samt tjeneste relateret til bestridelse af vagten, herunder uddannelse m.m. Du skal også forvente at indgå i enkelte ceremonielle aktiviteter som f. eks. flagkommando ved parader.
Vi tilbyder:
- En struktureret hverdag med mulighed for fleksibilitet i forhold til at balancere familieliv/private interesser.
- Relevant uddannelse i forhold til de krævede opgaver og evt. egne ønsker.
- At blive en del af et regiment med godt kollegaskab og sammenhold, der støtter hinanden, når det er nødvendigt.
Om dig
Du er udnævnt sergent og har været gruppefører i HRU.
Det vil være en klar fordel, hvis du også har gjort tjeneste som gruppefører i stående reaktionsstyrke, gerne med erfaring nationalt som internationalt.
Har du erfaring med vagtjeneste er det selvfølgelig et plus.
Du fremstår professionelt, med autoritet, høfligt og ordenligt, da du i mange sammenhænge vil være besøgende og ansattes første indtryk i mødet med Dragonkasernen.
Vi forventer, at du som person er god til at lede en gruppe og dels indgå i en gruppe, der er indbyrdes afhængige. Du er samvittighedsfuld, stabil, serviceminded og handlekraftig som person.
Du vil modtage relevant bevogtningsuddannelse.
Det er et krav, at du har kørekort kategori B.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en egnet kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.
Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vagtleder SSG Jan Graff på tlf. 7282 4503 eller på mail JDR-S2-VK01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Anja Yde ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ays@mil.dk eller telefon 72 81 90 72 .
Ansøgningsfristen er den 25. juli 2023. Samtaler afholdes løbende. Stillingen ønskes besat snarest.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.
Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.
Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.
Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holstebro Kaserne, Dragonkasernen 1, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183490&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842839