BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for vedligehold? Har du en teknisk baggrund som fx Industrielektriker, Automatiktekniker, Reparatør og kribler det i fingrene for at rode i alt, hvad der har med teknik og mekanik at gøre? Så er du måske vores næste Vedligeholdelsestekniker, da vi udvider vores team.
På vores fabrik i Holstebro søger vi en Tekniker til vores vedligehold på aftenhold. Du vil blive ansvarlig for vores produktion, hvor du vil være med til at løse de daglige udfordringer og opgaver.
Vedligeholdelsesafdelingens opgaver
Dine primære opgaver i vedligehold bliver at optimere og servicere produktionslinjerne samt vores spraytårn på fabrikken sammen med de øvrige kollegaer.
Herudover indebærer dine opgaver bl.a.
- At udføre reparationer og optimeringer på produktionslinjerne
- At yde proaktivt vedligehold for at minimere nedetid
- At deltage i projekter og ombygninger
Du vil gennemgå en oplæringsperiode på dagholdet i starten af din ansættelse.
God kollega, der hjælper med mekaniske og el-tekniske spørgsmål
Der kan være flere indgange til stillingen. Måske er du uddannet elektriker, automatiktekniker og/eller har en overbygning inden for fx automatik- og procesteknik. Det kan også være, at du har et svendebrev fra en anden teknisk uddannelse. Det vigtigste er, at du har viljen og lysten til at arbejde med de opgaver, som du bliver sat i udsigt.
Vi ser også gerne, at du har et mekanisk mindset og lyst til at arbejde med det og heller ikke er bange for at få ”beskidte fingre”.
Som person er du:
- En god kollega, der kan snakke med alle
- Ansvarlig og møder til tiden
- Hjælpsom og tager initiativ
I fællesskab får vi alt til at løbe rundt, tager ejerskab og vi bidrager alle til, der er så få uplanlagte stop i vores produktion som muligt.
Det praktiske
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Engineering Manager, Kasper Rogild på +45 30317623.
Vi gennemgår løbende indkommende ansøgninger og kalder til samtale, så send din ansøgning via linket i annoncen så hurtigt som muligt.
McBride som arbejdsgiver
McBride er den førende leverandør af private label husholdnings- og professionelle rengørings-/ hygiejneprodukter til Europas største og mest succesrige detailhandlere. Vi er en del af McBride plc, som har flere fabrikker på verdensplan. Du kommer til at blive tilknyttet vores fabrik i Holstebro, som producerer vaskepulver. På fabrikken i Holstebro er vi ca. 80 ansatte.
Formlen for vores succes er ret ligetil: vi arbejder efter vores fire nøgleværdier - altid dedikeret, samarbejde, stræber efter at være den bedste, samt vi giver og tager ansvar. Dette betyder bl.a., at vi altid stræber efter at skabe et endnu bedre miljø for alle McBride-medarbejdere.
I McBride tilbyder vi en hverdag i en flad organisation, hvor alle kan snakke med alle. Vi arbejder konstant på at skabe et godt sammenhold, og vi arbejder i mindre teams, hvor alle kender alle.
Derudover går vi op i vores medarbejderes udvikling. Har du lyst til at blive endnu bedre inden for dit område, tilbyder vi videreudvikling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
McBride Denmark A/S, Lægårdvej, 7500 Holstebro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015442