Hele 1000 børn fra Holstebro Kommune er inviteret til gratis håndboldfest, når TTH Holstebro skal spille liga-kamp d. 10. marts.
Det er en del af det samarbejde der er mellem klubben og kommunen om at TTH-spillere bidrager til undervisningen i idræt og samfundsfag. Samarbejdet kaldes ”Åben Skole”.
2-kr. pr. tilskuer
Det er Nordsjælland Håndbold der kommer på besøg, og der bliver spillet kamp i Gråkjær Arena. 50 sponsorer har ”købt” kampen og de betaler 2 kr. for hver tilskuer, der møder op i arenaen. Det er gratis at deltage så tag venner og familie med og se kampen.
Dagens program
17.30-18.15: Dagbladet Holstebro-Struer står klar i foyeren med gratis pølse m/brød, samt en sodavand eller øl til de første 1.000 tilskuere. Der vil inden kampen være musik og hyggelig stemning i foyeren med opstillet borde og bænke.
18.15: Kampoptakt på Dagbladet Holstebro-Struer-scenen med publikum konkurrence. Her udloddes 10 stk. TTH-trøjer og fanhalstørklæder.
18.25: Sportslig optakt og interviews med træner/spiller.
I Svane Baren kan der aftenen igennem købes øl og sodavand for kun 20 kr.
Der laves TTH Markedsplads:
Salg af TTH STÅ SAMMEN BAJER – 4 specialøl i flot kasse fra Hvide Sande Bryghus inkl. 4 håndboldbilletter, kun 180 kr.
Salg af TTH Kaffe – kom og støt klubben - 3 poser malet 500g Noir eller Gevalia kaffe inkl. 2 håndboldbilletter, kun 100 kr.
Tilbud på TTH-merchandise 25% rabat.
I pausen udvælges der tre tilfældige tilskuere, der skal dyste om et hotelophold for to personer.
Træk gratis billetter til kampen
Læs mere om Åben Skole