Oplev Udstillingen "Arabiske drømme" på Kirkepladsen i Holstebro.
Under halvdelen af befolkningen i Mellemøsten og Nordafrika er under 25 år. Det åbner op for store ændringer i forbindelse med arbejdskraft, innovation og udvikling, men også store udfordringer hvis det ikke er muligt for landet at skabe håb og muligheder for den unge befolkning.
Før Corona var arbejdsløsheden 25% og mange levede for under 45 kr. om dagen. I dag halvanden år senere er problemerne ikke blevet mindre og utilfredsheden er højere end nogensinde.
I år er det 10 år siden at det ”arabiske forår” foregik og udstillingen ”ARABISKE DRØMME” fortæller om den generation der voksede op i kølvandet på opstandene og hvad de unge i Mellemøsten og Nordafrika i dag går op drømmer om.
12 unge fra henholdsvis Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan fortæller via tekst og billeder deres oplevelser fra de sidste 10 år.
De fortæller og viser deres liv, håb, frygt og hvilke drømme og ambitioner de har for fremtiden.
Udstillingen er lavet i samarbejde mellem danske organisationer og lokale partnere i de fire lande og er et vidne på den danske indsats, der har arbejdet for bedre livsvilkår for borgerne og især de unge i de fire lande.
Udstillingen vises på Kirkepladsen i Holstebro fra den 12. juli til 12. august.