Ny sti og rute åbner snart gennem bydel i Holstebro.
I de sidste 15 år har Boligselskaber brugt mange penge på at renovere bygninger og lejligheder i bydelen Trekanten i Holstebro, hvor der bor 3500 mennesker i 2000 boliger.
Men hidtil er udearealerne ikke fulgt med, men det kommer til at ske nu! Tre konsortier af firmaer har udarbejdet hvert deres forslag til en grøn sti og rute gennem bydelen
Den 16. marts klokken 18:30 bliver forslagene til, hvordan projektet skal se ud præsenteret i Musikteateret Holstebro. Dette det sker på et offentligt møde, hvor både beboere i Trekanten og alle andre i byen er velkomne.
Stien er allerede døbt Den Grønne Rute, fordi planlæggerne er blevet overraskede over, hvor grønt der er i Trekanten. Efter mødet den 16. marts udstilles de foreløbige forslag i fælleshuset Trivselshuset i Trekanten og i rådhushallen i Holstebro. Det er muligt at komme med kommentarer. Til slut udpeges vinderen af et bedømmelsesudvalg. Dommerne er blandt andet beboere fra Trekanten, fagprofessionel og medarbejdere fra boligselskaberne og Holstebro Kommune.
To Holstebro-firmaer er med i kampen om at få lov at udføre projektet som hovedentreprenører. Det er selskaberne Jens Jensen og Kaj Bech.
Landsbyggefonden har bevilget ikke færre end 74 millioner kroner til projektet, og to Holstebro entreprenører er med i kampen om at få lov at udføre arbejdet.
Fakta om den grønne rute
Ruten er 1.700 meter lang, der slynger sig gennem hele boligområdet Trekanten i Holstebro.
Den Grønne Rute skabes i et samarbejde mellem Boligselskabet Holstebro, NordVestBO, Lejerbo og Holstebro Kommune.
Der skabes til ruten mødepladser, legepladser, multibaner og en række andre aktiviteter.
Ruten går forbi områdets tre haveforeninger og oaser, som i dag er ukendte for folk uden for området.
Ruten krydser Skolestien og bindes sammen med vejene fra Thorsvej og Døesvej ind til området.
Tre tunneler i området renoveres i forbindelse med bygningen af Den Grønne Rute.