Fra indre hedebølge til nattero: Kan akupunktur være din genvej gennem overgangsalderen?

Foto: Brandsborgs Kropsterapi. Marie Brandsborg.
dato

Mange kvinder i overgangsalderen føler, at de har mistet kontrollen over deres egen krop. Men hos Brandsborgs Kropsterapi oplever klienterne, hvordan små nåle kan skabe store forandringer. Mød Rikke, der fik sit overskud og sin nattesøvn tilbage.

De fleste kender listen over de klassiske gener: Hedeturene, der rammer som en mur, de søvnløse nætter, hvor dynen ryger af og på, og en tung træthed, der gør hverdagen uoverskuelig. For 49-årige Rikke var det netop virkeligheden.

”Jeg følte mig som en udtørret plante. Jeg var konstant træt, mine led værkede, og de her hedeture gjorde, at jeg aldrig følte mig rigtig tilpas,” fortæller Rikke. Hendes største frustration var dog, at hun følte, at kroppen stoppede med at virke, derved følte hun sig som en på 100 år.

Kroppen som en indre have 

Marie Brandsborg, der driver Brandsborgs Kropsterapi, har næsten færdiggjort en omfattende hovedopgave om netop akupunkturens virkning på overgangsalderen. Hun forklarer overgangsalderen med et billede, de fleste kan forstå:

”I akupunkturen ser vi kroppen som et lille økosystem. I overgangsalderen er det lidt som om, kroppens indre 'brønd' løber tør for vand. Når kølevæsken forsvinder, stiger varmen op – og det er det, vi mærker som hedeture. I min behandling hjælper jeg kroppen med at ”fylde vand på brønden igen” og skabe balance i kroppen,” forklarer Marie.

Akupunktur - Foto: Brandsborgs Kropsterapi

Tungen fortæller sandheden 

Noget af det første, Marie gjorde, da Rikke kom i klinikken, var at kigge hendes tungen. Selvom det kan lyde mærkeligt for de uvidende, fungerer tungen som et landkort over kroppens indre tilstand.

”Rikkes tunge viste tydeligt, at hendes indre energi var kørt træt. Når energien er lav, kan kroppen ikke længere holde sig selv energisk og smidig,” forklarer Marie.

Rikke var ikke superglad for tanken om de små nåle, men oplevelsen var alt andet end skræmmende: ”Det er en meget rolig og afslappende stund, hvor man mærker en helt særlig ro sænke sig i kroppen, og man er helt let efter behandlingerne,” fortæller Rikke.

"Tunge landkort" - Foto: Brandsborgs Kropsterapi

”Jeg har fået mig selv tilbage” 

Resultaterne lod ikke vente på sig. Allerede efter én behandling hos Brandsborgs Kropsterapi skete der noget magisk. 

”Det er som om, der er blevet slukket for den indre radiator. Mine hedeture er helt væk, og jeg sover endelig igennem om natten igen,” fortæller en glad Rikke og fortsætter: ”Det bedste er næsten, at mit overskud er meget større i hverdagen. Desuden er jeg meget mere smidig til yoga igen og føler mig som en på min egen alder, når jeg skal ned på gulvet efter noget, jeg har tabt. Jeg føler endelig, at jeg har fået min krop og mit overskud tilbage.” 

Er det din tur til at få ro? 

Marie Brandsborg håber, at Rikkes historie kan inspirere andre kvinder til ikke bare at ”finde sig i” generne fra overgangsalderen.

”Overgangsalderen er en naturlig fase, men man behøver ikke at lide i stilhed. Akupunktur er en nænsom og effektiv måde at give kroppen den hjælp, den har brug for, så man kan komme ud på den anden side med energi og glæde,” afslutter Marie.

Vil du vide mere? Du kan læse mere om behandlingerne eller bestille en tid hos:

Marie Brandsborg – Brandsborgs Kropsterapi www.brandsborgskropsterapi.dk

Telefonnummer 30425852

Kilde: Brandsborgs Kropsterapi
åbningstider

Mandag - Onsdag: 08.15 - 16.00
Torsdag: 08.15 - 17.00
Fredag: 08.15 - 16.00
Lørdag & Søndag: Lukket