Ved du ikke helt, hvad du skal lave i efterårsferien? Her er to gode bud.
Gratis Smidighedstræning
Lørdag den 16. oktober får du mulighed for at deltage i en GRATIS forsmag på det kommende hold "Smidighedstræning". Hele kroppen vil blive arbejdet igennem i et roligt tempo, så alle kan være med. Timen starter med opvarmning, herunder let styrketræning af mave-og rygmusklerne, efterfulgt af bevægelse af hele kroppen. Vi skal arbejde med at nå tæerne, bevæge ryggen igennem og meget mere. Øvelserne vil blive tilpasset, så alle kan være med. Tilmelding sker lige her.
Efterårsferie aktivitet
Har din teenanger svært ved at nå strømperne helt nede på gulvet, eller får manden ondt i skulderen, når der skal hænges vasketøj op? Så tag dem med til GRATIS udstrækning for hele familien i Efterårsferien, torsdag 21. oktober kl. 17.00-18.00 i LOF-Huset. Timen vil starte med opvarmning efterfulgt af bevægelse af hele kroppen. Vi arbejder med at nå tæerne, bevæge ryggen igennem, få hænderne op over hovedet og meget mere. Øvelserne vil blive tilpasset, så alle kan være med - både store og små. Tilmelding sker lige her.