Fredag d. 21. januar udkommer forårsprogrammet for bibliotekerne i Holstebro, Vinderup og Ulfborg. Progammet vil være spækket med arrangementer for enhver smag.
Der vil blandt andet være læseklubber for både børn og unge samt readathons for unge og voksne.
Der vil blive afholdt arrangementer, hvor man kan møde forskellige forfattere, som hver og især tager fat i forskellige, vigtige tematikker.
Børnene bliver absolut heller ikke glemt i forårsprogrammet. De vil blandt andet kunne opleve forestillinger med musik i centrum, arrangementer omhandlende dyr og diverse workshops. Og hvis der er gemt en magiker i dit barn, vil det også være muligt for ham eller hende at deltage i en magisk oplevelse på biblioteket.
Foredrag og film
Der vil på bibliotekerne også være filmvisninger og foredrag, hvor temaerne spænder vidt.
I programmet er der også koncerter indenfor opera, klassisk, russisk og en stor hyldest til en af de store rockklassikere.
Mange af arrangementerne er blevet til på baggrund af forslag og ønsker fra bibliotekernes brugere.
Sæsonens program udgives fredag d. 21. januar kl. 10 og vil blive fejret med pynt og quizzer. Sæsonprogrammet kan både findes online og i trykt udgave.
Find sæsonprogrammet og hent billetter på www.holstebrobibliotek.dk.