Holstebro får besøg af Det Rygende Barn

Profilbillede
dato

Tobaksforebyggelsen ved Center for Sundhed afslører d. 25. marts en særlig statue, som skal markere en kampagne for børn og unge. Kampagnen skal flytte kulturen for tidlig rygestart hen imod en røgfri fremtid.

Selvom ni ud af ti danskere ønsker at deres børn og børnebørn får en røgfri fremtid, indtager Danmark stadig førstepladsen for tidligste rygedebut. I gennemsnit starter børn og unge med at ryge i en alder af 16,4 år. Det er tre år tidligere sammenlignet med resten af verden.

Statuen ”Det Rygende Barn” er et fysisk element i kampagnen for Røgfri Fremtid. Det skal gøre opmærksom på udfordringen og den indsats, der er med at skabe den første røgfrie generation.

Vores alles ansvar

Selv om det kan være belejligt at pege fingre på, hvorfor Danmark indtager denne kedelige førsteplads, er det for Tobaksforebyggelsen et fælles ansvar for at de kommende generationer bliver røgfrie. Hvilke er årsagen til at Holstebro Kommune er partner i Røgfri Fremtid.

Flere elever fra blandt andet SOSU-skolen, ungdomsskolen og de større klasser fra Nørre Boulevard Skolen er inviteret til kampagnestart og afsløringen af Det Rygende Barn.

Kampagnen starter fredag d. 25. marts kl. 10:30-11:15 og vil blandt andet byde på fælles bevægelse med høj musik. Der vil være en konkurrence med spørgsmål om blandt andet snus, rygning, nikotin og rygevaner. Der vil være mulighed at vinde præmier.

Alle er velkomne og Det Rygende Barn bliver stående ved Center for Sundhed i en uges tid.

Kilde: Holstebro Kommune

Seneste på facebook