Mandag d. 9. august starter hele 5.604 folkeskoleelever i Holstebro Kommune. Af dem skal 554 starte i 0. klasse. Det er lidt flere end hvad der startede sidste år, hvor der startede 518 nye elever i 0-klasse.
På dagen vil skolernes ansatte, stå klar til at slå dørene op og byde alle elever, nye som gamle velkommen også et efter et langt og specielt corona-år.
Pas på de nye i trafikken
At der er hele 554 nye elever betyder også 554 nye og usikre trafikanter - så på opfordring fra skolernes ledelse henvises der til at tage hensyn og være lidt ekstra opmærksom, når I er ude i trafikken. Især i de travle morgentimer, hvor de kommer gående eller cyklende.
Nye computere til alle på skolerne
Holstebro Kommune har leaset tusindvis af nye computere, så det ikke er den enkeltes økonomi, der skal bestemme om eleverne har en computer. Det forventes at alle elever og lærer får udleveret en ny computer i løbet af august.
Der er en fordel ved at både elever og lærer har den samme computer, hvilket gør det nemmere at bruge den samme undervisningsplatform. Det samme gør sig gældende, når det drejer sig om håndtering af support, opgradering og reparationer.