Mejrup Kultur- og Fritidscenter lancerer konkurrence ved køb af all inclusive abonnement til friluftsbad 2026

dato

Så er der nyt fra Mejrup Kultur- og Fritidscenter
Friluftsbadet - Sæson 2026

….nu med konkurrence!

I seneste leder af Nyx slog jeg et slag for, at man støtter op om vores friluftsbad ved at købe All Inclusive abonnement - fordi det er så stort et aktiv for byen og området. Jeg foreslog, at man dropper det med at tælle, hvor mange gange, man forventer at besøge friluftsbadet - og simpelthen viser opbakningen til stedet via et køb af et ALL INCLUSIVE abonnement

Og det gjorde rigtig mange faktisk i 2025! Sidste år slog vi nemlig alle rekorder i antallet af husstande, der købte All Inclusive - og til gengæld havde vi friluftsbadet åbent i hele 12 uger Det var altså tæt på en flad 50er per uge for hver husstand for fri adgang

Lige om lidt går vi i gang med forberedelserne, så vi igen kan slå dørene op i slutningen af maj/starten af juni.

Igen i år vil sæsonen bestå af både morgen- og aftensvømning, sommersvømning med undervisning fra MGU Svømning og meget andet - og mon ikke vi igen-igen klemmer et Pool Party eller to ind

Som altid kan der købes All Inclusive – det betyder reelt set, at man køber fri adgang for hele husstanden til friluftsbadet og MGU Svømnings aktiviteter deri. Prisen på dette er 750,-

Ved køb af All Inclusive overføres der via Mobilepay på 238602 – husk at skrive vejnavn og husnummer i beskeden (eksempel: "Elkjærvej 26”) - det er rigeligt, man behøver ikke skrive navn, da navnet kommer automatisk til os via Mobilepay-appen. Når man så ankommer til friluftsbadet, siger man blot sin adresse.

Åbningstiderne vil være meget lig sidste år - men mere om det senere.

Og nu til konkurrencen:

Alle der køber et All Inclusive abonnement i løbet af Påsken - til og med mandag - deltager i lodtrækningen af 5 lækre præmier, som vi udtrækker på tirsdag.

Førstepræmien er et gavekort til REMA på 500,-

Så støt op om vores alles friluftsbad - og så er vi ellers lige om lidt klar til endnu en fænomenal sæson

Mejrup Kultur- og Fritidscenter er kommerciel partner med VORES Holstebro og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Mejrup Kultur- og Fritidscenters på deres hjemmeside.

åbningstider

https://www.mejrup.dk/tjek-ledighed/