Mød Jan og schæferhunden Odin

Jan Elias Larsen og schæferhunden Odin har været makkerpar som hund og hundefører i det danske hjemmeværn i cirka fem år.
Profilbillede

Onsdag den 5. oktober kl. 19.00 får Vinderup Bibliotek et lidt særligt besøg. Jan Elias Larsen kommer forbi med sin schæferhund, og fortæller og demonstrerer hundetræning.

Jan Elias Larsen og schæferhunden Odin har været makkerpar som hund og hundefører i det danske hjemmeværn i cirka fem år. Derudover er de også makkerpar i et privat vagtfirma. 

De har sammen deltaget i konkurrencer i Danmark og i udlandet med fine præmier til følge. Jan Elias Larsen træner også private hundeejeres hunde.

Denne aften vil Jan fortælle en hudløs ærlig beretning om, hvor langt det er muligt at nå med hundetræning, hvis hund og menneske forstår hinanden. Der vil være flere demonstrationer af øvelser med schæferhunden Odin krydret med sjove historier.

”Vi glæder os meget til at få besøg af Jan og Odin,” lyder det fra Vinni Flæng Larsen, koordinator på Vinderup Bibliotek. ”Det bliver helt sikkert en anderledes aften med de firbenede i centrum, og så glæder jeg mig til at se, hvad Odin kan af sjove øvelser,” slutter hun af.

Læs mere om arrangementet og køb billetter på www.holstebrobibliotek.dk

Kilde: Holstebro Bibliotek // Vinderup Bibliotek // Sara Bøge Horsholt
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Flere artikler